Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendt tilbage til Stedet. De havde lavet Baal og tilbragte
hele Natten med at drikke Suppe og spise Kød. Det, der
var blevet tilbage af Antilopen, blev delt og gemt paa
Bunden af Kurvene. Det var disse Kødstumper, som var
kommet til at lugte i Dagens Løb. En sort Korporal, som
var en af de faa, der nærede en fanatisk og stedse sti-
gende Hengivenhed for de Hvide, fik en af de Koner,
der. havde deltaget i det natlige Festmaaltid, til at snakke
op, og han meldte derpaa Sagen til Ferrier, som lod alle
Kurve undersøge.
Ferrier, som selv sammen med sine Hvide var gaaet
til Sengs paa en Ret kogte Rotangskud, lod alle de impli-
cerede straffe paa Stedet med Pisk og sendte Hoved-
mændene tilbage gennem Skoven med Ordre til Wallons
Kompagni, som var noget bagefter, om jævnligt at for-
anstalte Eftersyn af Kompagniets Kurve og uopholdelig
at straffe eventuelle Kødtyverier.
Denne fem Dages March virkede opløsende paa Ko-
lonnens Begreber. De blinde, døve og forvirrede Folk
stjal alt, hvad de saa for deres Øjne, og de løj hellere,
end de talte Sandhed. Verhaegen, som førte første Pelo-
ton af Ferriers Kompagni, arbejdede utrætteligt paa at
lede Kompagniets desorienterede Evner paa ret Spor
igen. Han søgte at gøre Livet taaleligt for Folkene. Han
granskede Terrainets Beskaffenhed og fandt flere Gange
gode Veje, som førte til beboede og beplantede Steder.
Han deltog selv i Rekognosceringerne og Jagterne og
havde Held med sig. Han opmuntrede de trætte og syge
og formanede de sunde til Taalmodighed. Han søgte at
formilde Ferriers Strænghed overfor smaa og store For-
seelser. Folkene fik stor Tillid til ham, da han efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>