Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lagde lydigt sit Gevær tilrette i Trækløften foran sig,
kneb det ene lille, runde Øje til og gav Ild.
De saa Luciens Krop falde ned forbi de smaa Huller i
Løvet, men hans frygtelige Raab gennemrystede dem
endnu:
„Jeg vil ikke løfte min Revolver imod Jer!“ raabte han.
„For at I ikke skal tro, at en hvid Mand frygter Døden,
og for at I altid skal forfærdes over Jeres Handling, for
at Natten aldrig skal unde Jer Glemsel!“
Men det første Skud tog et til med sig. Der fulgte flere
efter, og tilsidst bragede Skoven af Geværtorden. Nogle
skød efter dé Stumper af hans Tøj, de kunde se. Andre
skød med lukkede Øjne og troede selv, at Verden hørte
op. Nogle skød i Luften, andre holdt lige paa ham, i Haab
om ikke at ramme. Soldaterne, der endnu stod paa Stien,
listede ind mellem Træerne, hvor de skjulte sig* van-
vittige.
Endnu da Luden laa sønderskudt paa Jorden, kunde
de høre hæse Raab fra ham: ,
Jeres egne Guder vil hævne sig paa Jer, fordi I er for
fejge til at føre en stor Handling til Ende. Dyr !M
Der var nogle, der raabte:
„Forbi!“
Raabet blev gentaget, den blaa Klump henne paa Stien
rørte sig ikke mere, og de gyselige Raab var hørt op.
Makila brød med sine Folk gennem Skoven hen til
det Sted paa Stien, hvor Pelotonens Tete havde befundet
sig. Bærerkolonnen og Kvinderne fulgte Sporet. De turde
ikke se det, der laa henne paa Vejen.
Makila beordrede i Hast nogle Mand til at passe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>