Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mange. De slæbte ham med sig, løftede lange Knive og
Bajonetter over ham, væltede ham ind mellem Bana-
nerne og slæbte ham videre med sig ind i en høj Maniok-
mark.
Chasseur sparkede efter alle de Lemmer, han skelnede
i Forvirringen omkring sig. Han ramte tidt. En Gang sled
han sig løs. Men et nyt forfejlet Spark fik ham til at miste
Ligevægten. Han faldt, og de andre styrtede sig over
ham igen. Mens han laa der udstrakt med Ryggen i den
bløde Jord mellem væltede Maniokstængler, med Arme
og Ben tyngede af ti Mands Vægt og Solen svidende ned
i Øjnene, hørte Chasseur i dyb Undren en Hvisken:
„Vi er Dine tro Mænd. Du er en god Herre. Lad som
Du er død!“
Chasseur saa fra to Knivspidser, der pegede mod hans
Hjerte, op i nogle vilde Bangalafjæs med vældige Hud-
kamme staaende ud fra Panden. De var sorte som den
hvide Mands Satan, de havde blodskudte Øjne, de sved-
te, de lugtede af Neger, og de trykkede ham næsten flad.
Alligevel var den underste i Bunken, den lille Soldat,
Chasseur, i det Øjeblik, for første Gang paa den Expedi-
tion, helt løst fra alle Sorger.
„Mænd,“ sagde han.
Og de klemte endnu fastere om ham. Thi dette Ords
Fornemmelse gik igennem dem ligesom en Isnen fra en
hjemlig Træharpes melodisk mumlende Strænge.
Rummet over dem brast Gang paa Gang under Gevæ-
rernes Skralden. De laa og lyttede til Skrig og Brøl og
Kommandoraab. Af og til for eri Kugle smaskende hen
mellem Maniokstænglerne. De kunde forstaa, at der var
nogle, der øvergav sig, og at der var nogle, som blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
