Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mængder opnaa denne maskinmæssige Enstemmighed i
deres Bevægelser, som Mennesker ikke kan lære?“
„Jo,“ sagde han. „Det er jo ligesom Blodkornenes Jagt
igennem Aarerne, der reguleres fra ––––––fra –––– “
„Jo, se, de Myrer dér er et Folk paa Vandring,“ for-
klarede Wallon sig selv. „De er kommet fra et fjærnt
Sted i Skoven, hvor der var for mange i Tuerne. Og saa
gik de ud og søgte efter nyt Land. I Gaar Aftes kom de
til Ørkenen her. Instinktet svigtede dem, og der opstod
stor Forvirring i deres Midte. De er et Væsen, der lige-
som jeg er endt i en haabløs Ørkenvandring."
„Vi dør, vi to,“ sagde Wallon, og han følte Dødens
Forfærdelse gyse igennem sig.
„Men hvorfor gaar Du?“ spurgte han. „Hvorfor ar-
bejder Du saa voldsomt, naar Du dog skal dø?“
Wallon hentede sin Feltstol inde i Teltet og satte sig
midt i Myrernes Kreds, og han bildte sig ind, at han sad
midt inde i et andet Væsen.
„Arbejder Du for at finde Dit Instinkt igen? Eller er
det Dit Instinkt, der tvinger Dig til at ile afsted i ustand-
selig March for at gøre Dig Retningen begribelig igen.
En usynlig Lovgiver, der træner Dig til Lydighed?"
Wallon spurgte sig selv, om der muligvis ogsaa var et
glemt Instinkt, der søgte efter ham for at føre ham ud
af denne Ørken af Ensomhed. Han saa sig om efter et
Middel til at vise sin Lydighed, efter et Arbejde, der maa-
ske kunde vise ham Vejen ud af Forfærdelsen.
Wallon fandt, hvad han søgte. Henne under Teltets
Overtag stod de ti Patronkasser, som hans Peloton havde
slæbt med sig, stablede oven paa hinanden. Han gik der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
