Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Dag, da Underløjtnanten med de onde Saar paa
Benene sad under Verandataget foran Hytten i Ita og
skiftede sine Forbindinger, kom to Soldater i langstrakt
og taktfast Kurermarch østfra svingende hen mod Huset.
De gjorde Front foran Underløjtnanten, som saa fra
sine Lærredsstrimler og sin Medicinbox op paa dem. De
havde drukne Øjne, som man faar af at ryge Hamp, og
de lugtede af Hamprøg. Men Underløjtnanten kendte
ikke den Lugt, og han lagde ikke Mærke til, at Øjnene
var drukne. Han modtog Brevet, som en af dem rakte
ham. Det var indpakket i flere Stykker Bananblad og var
ombundet med en Spanskrørstrævl.
Han vendte Brevet i Haanden for at finde Knuden
paa Spanskrørstrævlen og aabnede Munden for at spørge,
hvorledes de to Soldater var kommet uskadte den lange
Vej fra Avantgarden til Ita. I det samme svingede to
Bøssepiber forover fra Skulderstillingen, og to Skud gjor-
de Ende paa hans Forundring.
Det er en ærgerlig Maade at dø paa. Men det har og-
saa længe været Skik ikke at sidde ned, naar man mod-
tager en Kurer langvejs fra. Man rejser sig, gaar lige
klods ind paa Mændene, kommanderer Gevær ved Fod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
