Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Frelst, “ gentog Chasseur. Han forstod ikke rigtig
Betydningen af det Ord. „Hvor er jeg da henne?“
„Vi har slaaet Oprørerne!“ sagde Germain. „Du kan
da nok se, vi er Venner.4
1
Chasseur saa rundt paa de smaa Sjakaler, som var
stimlet sammen. De var brune og glatte i Ansigterne.
Deres Øjne var dybt alvorlige, og de havde alle det
samme Blik. Chasseur saa hen efter sine egne Folk, som
var blevet trukket ned om den rygende Potte under Ba-
nanerne.
Da han atter betragtede Germain, saa Germain et Liv,
der rørte sig nede paa Bunden af Afgrunden, noget der
blinkede, en Ild eller et Væld. Han fik ham anbragt foran
sin Tallerken og kaldte paa en Boy.
Det var den lille Pygmæunge Ikunga, som kom. Han
var blevet i Germains Nærhed, siden hin første Aften i
Skoven. Under Marchen bar han Germains Feltstol og
hans Vandflaske. I Etaperne sad han altid i sin Herres
Hytte uden at sige et Ord og vogtede hans Ting for ima-
ginære Tyve.
„En Flaske Vin,4
4 sagde Germain.
Han havde endnu to tilbage.
Chasseur tog Gaflen i højre Haand og Kniven i venstre
og sad med skælvende Hænder og skar i Kødet. Han
puttede et Stykke i Munden og tyggede det langsomt uden
at faa det ned.
Ikunga kom med den optrukne Flaske. Han saa op paa
Chasseur med Dødsforagt i sit alvorlige Ansigt og un-
drede sig over, at der fandtes den Slags Væsner i denne
Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
