Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forløb kunde han holde ud med de andre. Inden de
naaede Sletten, var Chasseur atter den samme Chasseur,
som laa i Maniokmarken og sparkede og slog til de ti
Bangalasoldater, der syntes, at han var god til at falde
for Oprørernes Kugler.
Sletten bragte en stor Forandring i alle Forhold.
Dagen inden de naaede den, mødte de Mosa i Skoven
sammen med nogle andre Høvdinge. De havde jaget Op-
rørerne foran sig ud paa Sletten, og nu vilde de hjem til
deres Reder.
„Har I set Sletten ?“ spurgte Germain.
De grinede svedent til Svar. De var nok dumme, men
kun til en vis Grad. De skulde ikke brænde Øjnene.
Germain lod sin Kuffert lukke op. Nede paa Bunden
opbevarede han et Fotografi af sig selv i Uniform. Det
rakte han til Mosa. Mosa saa paa det og opslog en høj
Skoggerlatter. Hele Geleddet lo med.
„Det er jo Dig,“ sagde han.
„Ja,“ sagde Germain. „Det er til Me. Sig, hun maa
ikke glemme mig.“
„Hun glemmer ikke,“ sagde Mosa, som var hendes
Far.
Det maatte ogsaa gaa mærkeligt til, om Pygmæpigen
Me paa Bunden af sin sorte Skovs Aartusinde, skulde
kunne glemme det hvide Ansigt, som saa ned i hendes
Sjæl, og den hvide Haand, som greb om hendes Arm og
fik hendes Hjerte til at skælve af andre Tiders Angst, i
Særdeleshed naar hun kan tage hans Billede frem af sin
Kurv og se ham for sig, saa klart som en Drøm.
Den eneste af Pygmæerne, som fulgte Kolonnen, var
Ikunga. Han kunde ikke give Afkald paa Vandflasken og
Jurgen Jurgensen: Opfylder Jorden! 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
