Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid burde leve i en Mand, men som i Reglen dør for
Løgnen i hans Tanker under den store Verdensformør-
kelse, som er vor evropæiske Manddom.
Moderen kom for at hente sit Barn, som skulde ind
og spise. Germain rejste sig og førte den lille Pige hen
mod hende.
„Du har et smukt Barn,“ sagde han.
Moderen lo lykkeligt med store, hvide Tandrækker,
Glædens Symbol, alle Racers Forfængelighed. Hun hav-
de et Collier af hvide Perler om sin Hals og et Danser-
indeskørt af tørre Græsstraa om Hofterne. De gik, Moder
og Datter, med hinanden i Haanden, to yndefulde Væs-
ner, tilblevne af Rummet, de færdedes i. Germain satte
sig igen. Det forekom ham, at alt omkring ham var en
fin og sælsom og evig Harmoni.
Om Aftenen, da Maanen skinnede, kaldte Germain
Byens Høvdinge og Ældste til sig. De kom og satte sig
omkring ham, gamle, senede Kæmper, Stammens Tæn-
kere. Imellem dem var der en ældgammel, blind Kone
af stor Visdom.
„Jeres Land er et godt Land,“ sagde Germain. „Har
I aldrig Krig?“
„I gamle, gamle Dage, da vi var unge Mænd og Dren-
ge, da havde vi Krig,“ sagde en Olding. „Da var vor
Stamme ung, og vi maatte kæmpe med Slettens andre
Folk. Nu har vi aldrig Krig mere."
„Hvordan kan det være?" spurgte Germain.
„Vort Land er dyrket, og vi har nok, skønt vi er man-
ge. Derfor behøver vi ikke at røve fra andre. Ingen tør
angribe os, for vi er blevet stærke."
„Hvordan er I blevet saa stærke?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
