Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem. N’koy og hans Folk for mod Afgrunden af Angst
for denne uundgaaelige og ubarmhjertige Jernring, der
trak sig kvælende sammen om deres Liv. Helt ude paa
den mægtig høje Søskrænt satte de sig fast til en sidste
fortvivlet Modstand, men Mitrailleusernes Skrat, Gevæ-
rernes Raslen, de Indfødtes Trommer og Horn og Skraal
masede dem tilbage og ned ad den stejle, stenede Skraa-
ning mod Søen, hvis Spejl langt ude gik i et med den
hvidglødende Himmel.
Da Germain kom frem til Kanten, saa han dem ligge
ned over Skrænten i Ly af Stenknuderne, og dybt nede
paa den flade Strandbred stod de i tætte, fortabte Klynger.
/
Ovre paa et Fremspring laa Chasseur og bragte sin Mi-
trailleuse og sine Folk i Stilling. Imellem de to Pelotoner
stod de Indfødte med tusind blanke Lanser løftede over
Dybet og de fordømte.
Dernede stod de og saa op mod denne forfærdelige
Himmel og Uhyret, som sad deroppe og truede med at
vælte sin frygtelige Vrede nedover dem og knuse dem.
Der faldt et ensomt Skud nede i Dybet. Et, der i sin
enlige Tale lød mere afgørende end en hel Perlerad af
Skud. Det var N’koy, for hvem Døden var blevet det næst-
værste. Der var et Par Stykker til, som bukkede under
for Ansvarets Byrde.
Oppe fra Skrænten saa de ogsaa, at der var en Mand,
som traadte frem paa Strandbredden. Han raabte til de
andre:
„Lad os alle dø som Mænd!“
Saa bøjede han sig over sine store Timers brølende Fe-
tish, satte Stortaaen paa Aftrækkeren og faldt.
Der var ingen, der fulgte hans Exempel. De dødes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
