Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 27 —
Magt til at drage os ned — bort fra det Gode, bort
fra Gud? — Jo det er nok mange af os, der som
Torbjørn Granlien i „Synnøve Solbakken" har mødt
sin Aslak, men vi har altid et Værn mod Fristeren
— vor Samvittighed. Fristerne har altid vor
Samvittighed mod sig. Kant har Ret, naar han
siger, at selv en Skurk vilde foretrække at være
god, endog med Opofrelse af Fordele og Nydelse;
men han realiserer ikke sin Idé.
Vi behøver ikke at falde. Tilværelsen er
indrettet paa det, at ingen behøver at fortabes, men
at alle kan bli frelst.
Dog her løfter det ondes Mysterium sit
dæmoniske Hoved. Hvor er det onde fra? Hvad skal
det onde? Paa det første Spørsmaal kan vi ikke
svare. Paa det andet er Svaret greit: Det onde
skal overvindes.
Men er Betingelser og Hindringer for Frelsen
ligelig ordnet? — Er ikke enkelte Mennesker ved sit
Hjem, ved sin Natur, sine Lidenskaber, sin arvede
Tilbøielighed, sine Livsomstændigheder paa Forhaand
solgt til Fortabelsen? — Jeg tør ikke tænke videre.
Jeg kunde komme til at anklage Gud. Og det vil
jeg ikke. Nei jeg er i mit inderste vis paa, at der
paa en eller anden Maade vil vise sig, at der har
været lige Chance. Vi maa huske paa, at Guds
Tanker og Domme er meget forskjellig fra vore.
Han gjennemskuer alle de Tilværelser, som en
Sjæl maaske skal gjennemleve. Vi ser blot denne
ene, hvori vi er.
Men jeg tilstaar, at der mangen Gang er kommet
over mig en dyb Skamfuldhed, idet jeg har tænkt:
Dersom den faldne, dersom Forbryderen og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
