Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
Min første Sjælesørgergjerning.
Jeg nævnte den gaadefulde Fordeling af Hindringer
og Betingelser for at bli et godt Menneske.
For enkelte synes Hindringerne at gjøre det umuligt.
Jeg vil nu fortælle om en, som ved Arv, ved sit
Hjem, ved sin Opdragelse og ved sin Natur syntes
forudbestemt til Forbrydelse og Fortabelse, men som
fra Forbrydelse hævede sig op til at bli en bra
Mand. Det var som et Under. Det, som virkede
Underet, var Kristendommen.
For at Læseren ikke skal misforstaa Overskriften
indskyder jeg her den Bemærkning, at denne „min
første Sjælesørgergjerning" foregik, da jeg var 3—4
Aar. Derom mere nedenfor.
Det var en Dag i Oktober 1847, et øde Sted paa
en Sti i Skoven mellem Haslerud og Krok i Hobøl.
Der hørtes et Skud og et Skrik. Det var et
Døds-skrik. Liket blev fundet om Aftenen. Den myrdede
var Kristian Maalen fra Spydeberg, som netop af
sin Svigerfar Ole Alvin havde faaet Fæste paa Pladsen
Hovihytten i Hobøl, ikke langt fra Mordstedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
