Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 54 —
fuld Gave. En Dag opdagede jeg pludselig, at jeg
havde mistet den. Jeg var fortvilet og ledte og
ledte, men fandt den ikke. Hvad skulde jeg gjøre?
Hvad vilde Far si? Da bad jeg Gud om, at jeg
maatte finde den. Øieblikkelig fandt jeg den.
Mine Læsere smiler og spørger: „Du tror vel
ikke, der skede et Under?" Nei det gjorde vel ikke
det. Men jeg er til denne Dag ikke vis paa det.
Hver Søndag stod „Brona" for Døren, og vi reiste
til Kirken, store og smaa. Ved større Anledninger
brugtes den gamle, store Kaleschevogn med svære
Hængefjære, som jeg nys saa Magen til paa
Folkemuseet. Det var naturligvis storartet at faa kjøre i
den med to Heste for og især at faa Lov til at
holde Tømmerne.
Men bør Barn tages med i Kirken? — Jeg tør
ikke fraraade det. Men det bør helst ske paa den
Maade, at de „faar Lov" til at være med. Brutal
Tvang bør der ikke være Tale om.
„Men hvad Udbytte," vil nogen maaske spørge,
„havde du som liden af din Kirkegang?" — Det
meste, jeg gjorde som Barn i Kirken, var at se.
Jeg saa paa Altertavlen, paa Prækestolens Figurer,
paa Prestens Messekiær og Samarie, paa hans
Bevægelser og Manerer. Jeg maa huske paa, hvad
Kierkegaard fortæller fra sin Kirkegang.
Prækenen var ikke istand til at afvinde ham Interesse;
men han overvandt sin Kjedsomhed derved, at han
med spændt Opmærksomhed iagttog følgende fysiske
Fænomen: Eftersom Presten blev mere og mere
ivrig, sprang der Sveddraaber frem i hans Pande.
De samlede sig i smaa Bække, som atter forenede
sig og løb ned over Næsen og derfra videre ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
