Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 66 —
mit Vedkommende forholdsvis snart skulde
frugtbar-gjøres i personlig Religiøsitet.
Vaaren 1860 blev jeg konfirmeret. Jeg gik da
i næstøverste, 4de, Latinklasse. Om Høsten samme
Aar oplevede jeg noget, som jeg aldrig kan glemme,
og som har havt stor Indflydelse paa mit Liv, om
ikke saa stor, som det burde havt. Det var mørkt
for mig denne Høst. Den tunge, kolde Høststorm
med faldende Løv og vigende Sol gjenspeilede sig i
mit Indre. Synd og Sorg gjorde det mørkt for
mig. Jeg vilde, at det gode skulde seire i mig, men
det syntes for mig, at det onde seirede. Jeg syntes,
det var ingen Raad. Aa, hvad der kan opleves i en
Skolegutsjæl af mørk Sorg, som ingen kjender.
Jeg ved ikke, hvorledes det kunde blevet, om
jeg i denne Tid havde kommet til at tale med en
alvorlig kristen. Andre vilde vel syntes, det hele
ikke var noget. Med mine Kamerater talte jeg
sedvanlig Kameratpassiar, let og munter. Om Mørket
i jnit Indre talte jeg ikke med nogen. Og fordi det
var saa indestængt, blev det saa meget intensere.
Da talte jeg til Jesus. Det var en Aften. Jeg
blev i mit Indre ligesom jaget til ham. Jeg tror,
det var Guds Aand, som drev mig til at bede. Og
jeg erindrer tydelig, at det var til Jesus, jeg bad,
til Frelseren. Jeg ved ikke, hvor længe jeg bad.
Det staar nærmest for mig, som det var kort.
Bønnen brast ud af mig. Hver Fiber i mit Hjerte
var strakt mod Frelseren. Jeg sa til ham, at han
maatte komme til mig, og at han maatte hjælpe
mig og give mig Seier og Lys.
Mens jeg bad, var det som nogen sa mig i mit
Indre, at jeg skulde ta det nye Testamente. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
