Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 76 —
sidder endnu i mig fine, træffende Udtalelser af
ham fra vore Rideture sammen.
En anden af de „grønne", Theodor Blehr,
„Blakken", skrev 4de November 1867 en Sang
„Til Frits Hansen", hvori Forfatteren med den
lunefulde Blanding af Alvor og Spøg, som var hans
Naadegave, hyldede „Lederen". Jeg anfører det
første Vers:
Ordets Helt fra lyse Sale,
Folketidens Tolk!
„Centrum" for den ideale
Stræben hos dit Folk!
Du som måned frem et stilt Hjem
For vor indre Sans,
Men som ogsaa stundom vildt
hjemsøgte os med Dans!
Frits Hansen havde nemlig fremsat Tanken om
en mere hjemlig Selskabelighed om smaa Borde i
Studentersamfundet. Ved Begyndelsesordene bør
man ha in mente, at A. Munchs Sang, samme Aar,
til Rasmus Nielsen begyndte saaledes: „Tankens
Helt fra Danmarks Dale."
„Observatoren", nuværende Professor
Geelmuyden, krydrede ofte Samværet med sit paa
engang tørre og varme Vid. Den vittigste blandt os
var forresten lille Hans B recke. Jeg tænker mig,
at Vor Herre engang smilte et af sine bedste Smil,
og at dette Smil blev Hans Brecke. „Petit Jean
breckage", som Nils Dietrichson kaldte ham. Navnet
passede alene paa hans Helbred, som var svag og
la ham i en tidlig Grav. Han kunde blevet en
Pryd for vor Literatur og vort Land.
Jeg erindrer ham i Grunden bedst fra den Aften,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
