Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 144 —
af. Engang han var hos mig i Varteig paa Visitas,
og Medhjælpermødet netop skulde begynde paa mit
Kontor, fandt en af mine Bikuber paa at sværme.
Jeg maatte ta mig af Bierne og la Bispen vente,
hvilket var noget af det, han mindst kunde.
Da jeg kom ind, glad over, at det var gaaet
godt med Bikuben, løb min Tunge af med mig, og
jeg sa spøgende: „Sværmeriet har ogsaa sin Ret."
Jeg blev lidt forskrækket med det samme, jeg havde
sagt det. Han smilte med et svagt Smil, svarte
intet og begyndte Forhandlingerne. Jeg slåp
saaledes vel fra min Dumhed.
Nei, han blev ikke mere den, han havde været,
efter at h u n var gaaet bort. Han var paa Visitas
hos mig i Røken, Høsten 1893. Disse Nætter i
Bispeværelset paa Røken var de sidste, han tilbragte
udenfor sit Hjem. Jeg erindrer en Dag, han
stansede i Trappen op til anden Etage og tog sig til
Brystet. „Deres Høiærværdighed er maaske træt?"
sa jeg. „Det er Hjertet," svarte han. Og det
skulde snart briste.
Jeg var ved nok saa godt Mod, da jeg gik fra
Biskoppen; men i Hotellet om Aftenen læste jeg
„Morgenbladet", og hvad skulde være det første, jeg
saa, uden en krigersk Artikel fra Kongsberg om
Forholdene der, i hvilken Situationens Umulighed
var stillet paa Spidsen. Jeg forstod af denne Artikel,
at de Vanskeligheder, jeg gik imøde, var større, end
jeg havde tænkt mig. Artikelen var ikke god til at
sove paa. Jeg maatte jo spørge mig selv:
„Hvorledes skal det gaa dig. Du kjender ikke et
Menneske paa Kongsberg. Du kjender ikke
Menigheden, ikke dens Karakter, ikke dens Tendenser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
