Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 164 —
Ansigt var gjennemstraalet af kristen
Broderkjær-lighed, sa han tilsidst: „Vi mødes hos Gud." Han
tænkte sig dengang, at jeg skulde dø før ham. Men
i 1903, netop som jeg med ham i Tanker
gjennem-saa Manuskriptet til 2det Oplag af „Kristendom og
Videnskab", kom Budskabet om hans uventede Død.
Gud sparede ham naadig for megen Smerte og Pine
af den theologiske Strid. Fredrik Petersens Storhed
og Betydning, tror jeg, kan udtrykkes saa: Han
var den nye theologiske Type. Han var Svaret
paa Tidens mest brændende Spørsmaal: „Hvorledes
kan man forene Videnskab og kristen Tro?" Eller
jeg kan ogsaa udtrykke det saa: „Hvorledes skal et
moderne Menneske tilfredsstille sin religiøse Trang,
den dybeste i Menneskesjælen?"
Men denne Forening af Videnskab og Tro er
vanskelig. Det fik ogsaa Petersen føie. Men hans
Trosorgan var ligesaa stærkt udviklet som hans
Intellekt og videnskabelige Sans. Han var nu
engang troende. Derfor kunde han saa vidunderlig
hjælpe de unge Studenter. Professor Odland sa
engang til mig om Petersen: „Han fører sine Elever
med sig op paa Videnskabens Høider, og de følger
ham gjerne. Men naar han saa atter vil ta dem
med sig ned i Troens Dale, saa blir han alene.
Eleverne foretrækker at bli paa Høiderne."
Det var ikke Tilfældet. De fulgte ham. Men
jeg vil heller bruge det omvendte Billede og si:
Petersen førte de unge Studenter ned i
Forskningens og Videnskabens Dale, og han tog dem med
sig op paa Troens Høider igjen. Det var ganske
rørende at høre, hvorledes de hængte ved ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
