Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XX.
Hverdagsprækeuer.
Naar man tænker paa den Masse af Præken,
som hver Søndag strømmer ud over vort Folk,
saa maa man uvilkaarlig spørge sig selv: Hvad
kunde ikke udrettes?
Jeg blev i min første Prestetid grebet af det
Spørsmaal: „Hvorledes bør der prædikes?" Der
stod for mig to Prækenbilleder. Et af en Præken,
under hvilken Tilhørerne har hængt ved Talerens
Læber, fordi han besvarede de dybeste Spørsmaal i
deres Hjerter. Paa den anden Side en Præken,
der kun erindres som en Masse af Ord frygtelig lig
en Masse af Ord, man saa ofte før har hørt.
Der laa ogsaa i min Sjæl nogle trøstesløse
Erindringer fra min egen Kirkegang som ung. Jeg
tænker ikke paa Barndommen. Da er det jo ikke
saa underligt, at man blir lidt træt i Kirken og
længes efter Solskinnet og Blomsterne udenfor. Aa,
jeg husker vel godt min hemmelige Fryd som
Fem-aaring i Hobøl Kirke, naar jeg hørte det
længselsfuldt ventede forløsende „Amen" fra Prædikantens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
