Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 233 —
selskabelige. Og han fik naturligvis snart de
forbløffede Tilhørere med sig igjen.
Det havde været en gribende Tid for Biskoppen,
da han længe troede, han maatte bli blind. „De
kan tro, det var ondt, da jeg skjønte, at jeg
begyndte ikke at kunne læse Texten paa Prækestolen."
Han raadspurgte en dygtig Specialist i Kristiania og
blev raadet til at holde op at røge Tobak. Men
forgjæves. Tilfældet blev erklæret haabløst.
„Bad De meget, om at bli helbredet?" spurgte
jeg. „Nei, jeg gjorde egentlig ikke det." „Men der
var vel mange, tænker jeg, som bad for Dem?"
— „Ja jeg tror nok det," og saa fortalte han mig
om en liden Gut i Stavanger, som var kommet
meget ulykkelig til sin Far og sagt: „Jeg har bedt
saa Gud, at han maa la Biskop Heuch faa se igjen.
Men Gud gjør det jo ikke."
Da kom hans Øines Synskraft tilbage. Han
besøgte atter Kristianialægen. Hans Syn blev atter
prøvet. „Dette, maa jeg si, næsten er et Mirakel,"
sa Lægen. „Hvorfor ikke si: det er et Mirakel?"
sa Biskoppen.
Især den sidste Aften, jeg var deroppe, sad vi
længe i Salonen og talte med hverandre. „Jeg
skulde ønske, De ikke skulde reise imorgen," sa
han. Jeg ønskede det ogsaa selv; men jeg kunde
ikke være længere. Biskoppen blev heller ikke
længe deroppe, han havde ikke Ro til det. Han
vilde hjem til sit Kristiansand. Nogle Maaneder
efter fik han gaa hjem til den Frelser, han havde
levet for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
