- Project Runeberg -  Opstandelse /
37

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derigjennem fik Anledning til at stifte Bekjendtskab med
fernemme Herrer. Saaledes havde han nu havt den
Fornøielse at lære at kjende hin berømte Advokat, som
havde snydt den gamle Dame med de mange Blomster
paa Hatten for 10 tusen Rubler, og som derved havde
fyldt ham med den største Agtelse.

Da Jurymændene var kommet opover Trinene til
Forhøiningen, lagde Præsten sit næsten skaldede graa Hoved
paa Siden, og efterat han havde ordnet lidt med de graa
Haar, han havde tilbage, vendte han sig til de Edsvorne:
„Hæv den høire Haand iveiret og læg Fingrene sammen
paa denne Maade,“ sagde han langsomt med oldingeagtig
Stemme og hævede sin svampede Haand med de tre
Fingre iveiret.

„Nu siger De mig efter,“ sagde han og begyndte:
„Jeg lover og sværger ved den almægtige Gud og ved
hellige Evangelium og Herrens livgivende Kors, at jeg
i den Sag, i hvilken —,“ han brød af — „lader De
Haanden synke, hold den saa,“ vendte han sig til en
ung Mand, der slap Haanden ned — „at jeg i den Sag,
i hvilken —“. Den fornemme Herre med Bakkenbarterne,
Obersten, Kjøbmanden og andre holdt sine Hænder med
de sammenlagte Fingre høit op, saaledes som Præsten
forlangte det, og som det lod til med en speciel Glæde,
medens andre syntes meget tvilraadige. Nogle talte
Ordene efter for høit i en Slags Fortørnelse og med et
Udtryk, der syntes at sige: men jeg vil og vil dog sige;
andre igjen hviskede kun, blev for sen i Udtalen og kom
efter i urette Tid. Den ene klemte Fingrene sammen,
som om han frygtede for at miste noget, og den anden
lod Fingrene glide fra hverandre for saa atter at lægge
dem sammen igjen. Efterat Edfæstelsen var over, vendte
Præsidenten sig til de Edsvorne og anmodede dem om
at vælge en Formand. De gik derfor ind i
Raadslagningsværelset, hvor de allesammen tog frem Cigaretter og gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free