Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Opstandelse.
Suk. I Pigeværelset brændte en liden Lampe, og
Katjuscha sad ved Bordet alene, hensunket i Tanker; hun
stirrede frem for sig. Nechljudow betragtede hende længe
uden at røre paa sig. H,an vilde erfare, hvad hun gjorde,
naar hun troede sig ganske ubemærket af nogen. Hun
blev siddende saaledes ubevægelig i omtrent to Minuter;
derpaa hævede hun Øinene, smilte, rystede som i
Selv-bebreidelse sit. Hoved, og idet hun forandrede Stilling,
lagde hun heftig begge sine Arme fremover Bordet og
rettede sit Blik ud i Rummet foran sig.
Han vedblev at se paa hende, og samtidig lyttede
han uvilkaarlig til sit Hjertes urolige Slag og til den
dumpe Tone, der hørtes fra Elven; derude i Taagen gik
et rastløst om end langsomt Arbeide for sig; det
skummede, bragede, rystede, og de tynde Isflag klang
iblandt,-som om de var af Glas.
Han stirrede paa Katjuschas tænksomme Ansigt, som
synte ham hendes indre Liv; han følte Medynk med
hende; men mærkværdig nok, det forstærkede kun paa
en sælsom Maade hans Begjær efter hende.
Han bankede paa Vinduet. Hun skalv gjennem hele
sit Legeme som under et elektrisk Stød; Rædsel
afspei-lede sig i hendes Aasyn. Hun reiste sig, gik hen til
Vinduet og lagde Ansigtet mod Glasruden. Rædselen
forlod hende ikke, selv efterat hun med Hænderne for
Øinene som Skylapper havde gjenkjendt ham. Hendes
Ansigt var ualmindelig alvorligt; han havde aldrig set
det saaledes. Hun smilte først, da han lo, som om hun
kun var ham lydig og gjorde, hvad han vilde, men i
hendes Sjæl var der ingeln, Latter; der var Angst. Han gav.
hende et Tegn med Haanden om at komme ud eller slippe
slippe ham ind; hun rystede paa Hovedet. Nei, hun
vilde ikke gaa ud. Og hun blev staaende ved Vinduet.
Han nærmede sig Glasruden endnu mere og bad hende
kornrøe udj fea» vendte s^g om mod Døren; øiensynlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
