- Project Runeberg -  Opstandelse /
134

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Opstandelse.

Værelse, hvori hans Moder var død for tre Maaneder
siden. Nu — da han kom ind i dette Værelse, der var
oplyst af to Lamper med to Reflektorer, en ved Faderens
og en ved Moderens Billede — kom han med ét til at
erindre sit Forhold til Moderen i den sidste Tid, og
dette Forhold tyktes ham unaturligt og modbydeligt; det
var ogsaa skammeligt og afskyeligt. Han erindrede, at
; han under den sidste Tid af hendes Sygdom simpelthen
havde ønsket hendes Død; han sagde da til sig selv,
at han ønskede det, for at hun kunde blive fri for
Lidelser; men i Virkeligheden vilde han biot befri sig selv
fra at se hendes Lidelser.

Da han forsøgte at fremkalde hos sig en god Erindring
om hende, kastede han sit Blik paa Billedet, der var
udført af en berømt Maler for 5000 Rubler. Hun var
malt i en sort Fløilskjole med nøgent Bryst; Maleren
havde tilsyneladende med en speciel Flid malet Brysterne,
Afstanden mellem dem, Halsen og Skuldrene, som lyste
af en blændende Skjønhed. Det var aldeles skammeligt
og afskyeligt — der var ligefrem noget vanærende og
frastødende i denne Fremstilling af Moderen i Form af
en halvnøgen Skjønhed. Desto mere frastødende, som
jo den samme Kvinde i samme Værelse for tre Maaneder
siden havde ligget udtørret som en Mumie og fyldt ikke
biot Værelset, men hele Huset med en pinlig, modbydelig
Lugt, som det var umuligt at fjerne. Han syntes, han
fremdeles kjendte denne Lugt; han erindrede videre,
hvorledes hun Dagen før hun døde tog hans stærke, hvide
Haand i sin knoklede visne, saa ham ind i Øinene og
sagde: -„Døm mig ikke, Mitja, om jeg ikke har gjort,
hvad jeg burde." Og i hendes udslukkede Øine glimtede
der Taarer. Brystets Nøgenhed paa Billedet erindrede
ham om en anden og ung Kvinde, som han forleden Dag
ogsaa saa halvnøgen; det var Missi, som fandt paa at

tei m Ate Ml m ate&a at fm m M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free