Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Opstandelse.
fra alle Sider i Nettet af et tomt, dumt, formaalsløst og
betydningsløst Liv, fra hvilket han ingen Udvei øinede,
og hvad mere var: han vilde ikke komme løs. Han
tænkte paa, hvor stolt han da var af sin Oprigtighed,
hvordan han da havde til Regel bestandig at sige
Sandhed og i Virkeligheden var sandfærdig; nu var han
derimod helt indviklet i Løgn, i den grusomste Løgn, i Løgn,
som de Folk, der omgav ham, holdt for Sandhed, og han
saa ingen Mulighed til at slippe væk fra denne Løgn. Han
stod fast i den, blev mere og mere vant med den og
befandt sig vei ved den. Hvorledes skulde han afvikle
Forholdet til Maria Wasilijewna og med hendes Mand —
saaledes, at han uden Skamfølelse kunde se ham og hans
Børn i Øinene? Hvorledes skulde han uden Løgn faa
løst Forholdet til Missi? Hvorledes skulde han komme
løs fra Modsigelserne mellem Erkjendelsen af
Jordeien-domsbesiddelsens Ulovlighed og Besiddelsen af Arven efter
Moderen? Hvorledes skulde han faa gjort god igjen sin
Synd mod Katjuscha? Det var dog umuligt at lade
det gaa, som det var. Det gik dog ikke an at forlade
en Kvinde, som man havde elsket, og slaa sig til Ro
dermed, at han vilde dække Udgifterne til Advokaten for
at forsøge paa at fri hende fra Tvangsarbeide, som hun
ikke havde fortjent. Skulde han sone sin Synd ved
Penge, — hvad han havde gjort, og hvad han da tænkte
var rigtig gjort?
Og han forestillede sig levende det Øieblik, da han
indhentede hende i Korridoren, ståk Pengene i hendes
Haand og løb bort fra hende. Ak, disse Penge erindrede
han nu som før med Rædsel og Afsky. „Ak, hvor
afskyeligt det Sci gde han høit. „Kun en Slyngel og
en Døgenikt kunde bære sig saadan ad. Og jeg, jeg ei]
denne Slyngel og denne Døgenigt," tilføiede han*høit.
„Men er det virkelig muligt, at jeg er en Slyngel?" spurgte
han og stansede lidt. „Ja, fevem ellers!" svarede hm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
