Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klodernes Krig - I. Hvad vi saa fra Husets Ruiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i?
Klodernes Krig. 145
Hvad vi saa fra Husets Ruiner.
Efterat have fuldendt vort Maaltid krøb vi atter
tilbage til Kulrummet, og der maa jeg have faldt i Søvn
igjen, thi da jeg straks efter rørte paa mig, var jeg alene.
De dumpe Stød holdt ved med trættende Ensformighed.
Jeg kaldte hviskende paa Præsten gjentagne Gange, og
tilsidst famlede jeg mig bort til Kjøkkendøren. Det var
Dagslys derude, og jeg kunde se ham tversover Rummet;
han laa med Ansigtet mod det trekantede Hul, som afgav
Udkig mod Marsianerne. Han havde krøget sig sammen
med Skuldrene opskudte, saa jeg ikke kunde se hans.
Ansigt.
Jeg hørte en Mængde Lyde — næsten som Støien i
ét Maskinhus —, og alt omkring os dirrede af al denne
Hamren og Rammel. Gjennem Aabningen i Muren saa
jeg en Trætop med gyldent Solstænk i Løvet og en rolig
Aftenhimmels varme Blaa. Jeg stod maaske et Minut
og saa paa Præsten, og derpaa nærmede jeg mig ham
ludende og skridtede yderst forsigtig frem mellem Glas-t
sparene, som laa over hele Gulvet.
Saa rørte jeg sagte ved hans Ben, og han for saa
heftig sammen, at en Masse Kalk gled ned udenfor og
faldt mod Jorden med et høit Klask. Jeg greb hurtig
hans Arm, da jeg var bange for, at han skulde skrige
ud, og længe laa vi begge aldeles ubevægelige. Endelig
vovede jeg mig til at dreie Hovedet for at se, hvormeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
