- Project Runeberg -  Opstandelse /
224

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 58

Opstandelse,

i,De ser djgsäa trøet ud," sagde Nechljudow.

„Ja — jeg er træt af hele Tjenesten; der hviler altfor
lunge Pligter paa én. Gjør man noget til Lettelse for
Fangerne, saa bliver det kim værre. Dag og Nat tænker
jeg udelukkende paa, hvorledes jeg kan komme løs; jeg
falder aldeles sammen under Vægten af mine Pligter."

Nechljudow vidste ikke, hvori Inspektørens trykkende
Byrder egentlig bestod; mjen han var idag i en særdeles
nedslaat Stemning, der ikke kunde andet end vække
Med-lidenhéd.

- „Jeg tror saamen gjerne, at De ikke har det let,"
sagde han; „men hvorfor kaster De ikke den besværlige
Byrde af?"

„Jeg er Familieforsørger og har ingen andre
Eksi-stensmidler."

„Men naar det nu overstiger Deres Kræfter?"

’ „Og desuagtet gjør jeg dog Nytte, skal jeg sige Dem’,
Isaa meget det staar i min Magt; jeg letter jo de
Ulykkeliges Lod, saa mie giet jeg kan. En anden vilde sagtens i
mit Sted gaa frem paa en strengere Maade. Det er
ingenlunde let at raade over to tusen F’anger — det er sandelig
ingen Spas; de er jo ogsaa Mennesker, og de kan faa én
jtil at ynkes; man maa forstaa at omgaaes dem paa
menneskelig Vis uden at slappe Tøilerne for meget;
isaa-fald er alt tabt."

Inspektøren vilde til at fortælle om et Slagsmaal
mellem Arrestanterne, der havde endt med et Mord; men
han blev afbrudt ved, at Mjaslowa traadte ind efterfulgt
af en Opsynsmand.

• Nechljudow saa hende i Døren, inden hun opdagede
Inspektøren. Hendes Ansigt var rødt, og idet hun
ustanse-lig smilte og nikkede med Hovedet, skred hun hurtig forbi
Opsynsmanden; men da hun fik se Inspektøren, blev hun
bange og stirrede paa ham med forskrækkede Øine. Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free