- Project Runeberg -  Opstandelse /
307

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et gammelt Udseende. Nechljudow vidste, at dette Smil
var foraarsaget af Smerte, og han forhørte sig lidt
nærmere om den elendige Kvinde og hendes lidende Barn.

„Det er den samme Anissia, som jeg fortalte Dem
om,“ sagde den ældste af Gutterne.

Nechljudow vendte sig derpaa til Anissia og spurgte:

„Hvorledes har du det? Hvoraf lever du?“

„Hvorledes jeg har det? Ak Gud. Jeg slaar mig
igjennem, som det bedst gaar an,“ svarede Kvinden og
brast i Graad.

Det oldingagtige lille Barn skar Grimacer over hele
Ansigtet og krøgede sine smaa Ben, der var tynde som
Kaalorme, krampagtig sammen. Nechljudow trak frem
sin Lommebog og gav Kvinden en Tirubelseddel. Men
han havde ikke gaat mere end et Par Skridt, før han blev
indhentet af en anden Kvinde med et Spædbarn og derpaa
af en gammel Kone og nok en yngre Kvinde. Alle
klagede de over sin store Nød og bønfaldt ham om
Understøttelse. Nechljudow delte ud alle de 60 Rubler i
Papirpenge, som han havde paa sig, og vendte med et
bedrøvet Hjerte tilbage til Huset, d. v. s. til Opsynsmandens
Bolig. Opsynsmanden modtog ham med sit stereotype
Smil og meddelte ham, at Bønderne vilde komme sammen
om Aftenen. Nechljudow havde tænkt at foreslaa for
Bønderne at overtage Forpagtning af Jorden — her som
paa Kusjminskoje; men ved Erindringen om, hvorledes
den hele Sag der var løbet af, grebes han mere og mere
af Skamfuldhed.

Han stod op, gik ud i Haven og spadserede omkring
paa Stierne, der var helt overdrysset med Æbleblomster;
alt det, som han nu netop havde seet og oplevet, lod
han passere forbi sig i Tankerne, og han blev bevæget
i sin Sjæl. „Folkene dør ud; de har vænnet sig dertil,
og der har dannet sig Livsvilkaar, som er egnet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free