- Project Runeberg -  Opstandelse /
332

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erholdt denne Erklæring først rigtig sin Bekræftelse. Til
de rige Pengegaver, han havde skjænket bort, var han
hovedsagelig derigjennem blevet bevæget, at han her for
første Gang havde lært at kjende Livets Elendighed og
den høie Grad af Armod, som Bønderne lidt efter var
trukne ned til: rystet af al denne Elendighed kunde han
ikke andet end at dele ud af sin Mammon med begge
Hænder, skjønt han var sig vel bevidst, at han ikke
handlede synderlig klogt. Han havde ikke saa faa Penge
hos sig; han havde nemlig modtaget store Summer for
Salget af Skovene paa Kusjminskoje og hævet Forskud
paa Inventariet.

Saasnart det var blevet bekjendt, at Herren delte
ud Penge til dem, som bad ham derom, strømmede hele
Skarer af Folk og fornemmelig Kvinder fra Omegnen til
ham og bønfaldt om Hjælp. Han vidste aldeles ikke,
hvorledes han skulde gaa frem, hvem og hvor meget
han skulde give, og til hvem han skulde rette sine
Spørgsmaal; han vidste blot, at det vilde være ham umuligt at
holde sig haard overfor de tiggende, arme Mennesker
og lade være med at give dem af de Penge, han havde,
saalænge han eiede nogen; men paa den anden Side
var der ingen Mening i kun at give dem, som bad derom,
eller naar Tilfældet alene føiede det saa. Der gaves
derfor kun én Mulighed for at slippe ud af dette Dilemma,
at reise nemlig, og han skyndte sig med at tage sin
Tilflugt til dette Middel.

En af de sidste Dage af sit Ophold paa, Panowo
begav han sig over i den gamle Godsherrebygning og
begyndte at se over de der opbevarede Sager. Ved at
rode omkring blandt disse fandt han i den nederste Skuffe
i en meget gammeldags Chiffoniére af Mahognitræ med
broncerede Ringe paa Løvefødderne — den havde i sin
Tid tilhørt Tanterne — en Mængde Breve og mellem
disse et fotografisk Gruppebillede, der forestillede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free