- Project Runeberg -  Opstandelse /
336

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

836

Opstandels e.

staurationerne og Kaféerne Hos visse Sorter Folk, som
han gik forbi; randt de smaa, smudsig|e Borde, der var
bedækkede med Flasker og Thestel, og hvorimellem
Betjeningen vimsede geskjæftig frem og tilbage i sit hvide
Antræk, sad støiende og skrigende Mænd med dyriske
Ansigter; de brølte og sang svedbedækkede og røde som
Krebse. En sad borte i Vinduet med optrukne Bryn og
udstaaende Læber og stirrede frem for sig, som søgte
han i Erindringen forgjæves efter en bestemt Tildragelse.

’„Og hvad er det, som har ført dem allesammen hid ?,"
tænkte Nechljudow, idet han uvilkaarlig indaandede den
harske,, modbydelige Oljelugt, som den kolde Vind
hvirv-omkring sammen med Støv fra Gaden.

11 den ene af de Gader, som Nechljudow bøiede ind
i; (drog eh lang Række af Lastevogne forbi ham; de var
belæssede med Jernstænger og foraarsagede en saa for-:
færdelig Larm i Gaden, at det gjorde ondt baade i Ørene
og i Hovedet. Han paaskyndede sine Skridt endnu mere
for at komme forbi Kjørerne, da han pludselig hørte sit
Navn nævne gjennem Larmen. Han stansede og saa
sig omkring og blev med ét var en Officer i Nærheden
af sig med spidse, bøiede Snurbarter og et straalende
og glinsende Ansigt; han sad paa en Væddeløbsdrosche
og vinkede nedladende til Nechljudow med Haanden, idet
hans Læber krusede sig til et muntert Smil og lod tilsyne
hans blændende hvide,, ualmindelige vakre Tænder.

5,Nechljudow I Er det virkelig dig selv?"

I første Øieblik følte Nechljudow sig ogsaa behagelig
fjer ørt af dette Møde.

„Ah, Schønback," udbrød han glad; dog faldt det
ham straks ind, at han aldeles ingen Grund havde til
at glæde sig.

Det var den samme Schønback, som hin Gang var
indtruffet hos Tanterne. Nechljudow havde ikke seet
fcajn paa længe, men leiligRedsvis af ajadre erfaret, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free