- Project Runeberg -  Opstandelse /
371

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opstandelse.

371

Svirebrødre havde kompromitteret sin Fader, blev han
udstødt af Huset og vist bort. Engang havde Faderen
betalt 230 Rubler og en anden Gang 600 Rubler, som
Sønnen havde sat sig i Gjæld for; men da lod han ham
vide, at det var sidste Gang, og at han — saafremt han
ikke vilde forbedre sig — maatte forlade Hjemmet og
aldrig komme tilbage mere. Sønnen havde dog ikke alene
ikke forbedret sig, men gaaet hen og stiftet ny Gjæld
paa 1000 Rubler og samtidig sagt Faderen imod og ment,
at Livet hjemme hos ham desuden var en Pine og en
Kval for ham. Og da havde Wladimir Wassiljewitsch
gjort Alvor af sin Trudsel, aabnet Døren for Gutten og
bedt ham gaa ud for alle Vinde, hvorhen han selv
behagede, og at han ikke mere var hans Søn. Fra det
Øieblik af havde Wladimir Wassiljewitsch givet sig
Udseende af ,at der ikke eksisterede nogen Søn for ham
længer, og ingen af Husfolkene turde vove at nævne hans
Navn. Manden var ogsaa deri fast overtydet om, at
han havde ordnet ogsaa denne Sag paa den allerbedste
Maade.

Med et nedladende omend ogsaa noget maliciøst Smil
. det var nu engang hans Vane og aabenbart et
uvilkaarligt Udtryk for Bevidstheden om hans
Verdensmands-korrekthed og hans Retskaffenhed fremfor den øvrige
Menneskehed — stansede Wolf sin Kabinetspromenade,
hilste Nechljudow og fløi igjennem Anbefalingsskrivelsen.

„Jeg beder Dem behage at ta se Plads; men und-:
skyld mig. Om De tillader, vil jeg vedblive at gaa frem
og tilbage," sagde han og gjennemmaalte med Hænderne
i Lommerne paa sin korte Arbeidsfrakke med lette,
lydløse Skridt Diagonalen i sit i streng Stil møblerede
Kabinet. „Det glæder mig meget at faa gjøre Deres
behagelige Bekjendtskab og naturligvis ogsaa at kunne faa
Anledning til at vise Grev Iwan Michailowitsch er liden
•Tjeneste/’ vedblev h,an, idet han blæste hejte Skyer af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free