Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
433
-„Det vilde være faafængt," indvendte hun raskt, og
dog straalede hendes Ansigt af en glad Bevægelse.
„Tænk nu kun over, hvad De tror at trænge til
Reisen."
„Jeg tror ikke at trænge nogen Ting — ellers mange
Takl"
Inspektøren nærmede sig; men Nechljudow vilde ikke
lade ham komme tilorde og tog derfor en hurtig Afsked
med Masiowa; han forlod straks Kontoret med en
Følelse af Tilfredshed og Glæde og med Hjertet fuldt af
Kjærlighed til alle Mennesker i en Grad, som han endnu
aldrig havde kjendt. Aarsagen til denne Sjæleglæde og
til, at den naaede en saadan uventet Høide, var den sikre
Bevidsthed om, at hvorledes end Masiowa bar sig ad,
saa vilde hun ikke paa noget Vis være istand til at
bringe hans Kjærlighed til hende til Taushed. Om hun
endog fremdeles vilde indlade sig med Lægen — det
blev hendes egen Sag; men han vilde alligevel bevare
hende urokkelig i sit Hjerte ikke for sin egen Skyld,
men for hendes og for at opfylde Guds Vilje.
r I det formodede Kjærlighedsforhold med Saarlægen,
for hvilket hun var blevet bortvist fra Hospitalet, og
som Nechljudow ogsaa troede paa, var Masiowa
imidlertid ganske uskyldig; det hang saaledes sammen: Paa
Opfordring af Sygepleiersken var "hun gaaet over i Apo-,
theket i den ene Ende af Korridoren efter noget Brystthe;
hun "havde truffet Saarlægen Ustinow. alene; han var
tøi lahg Fyr med et finnet Ansigt og havde ofte været
paatrængende imod hende. Ved denne Gang ogsaa at
iüde sig løs, h,avde hun stødt til ham saa eftertrykkeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
