- Project Runeberg -  Opstandelse /
455

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Op standeise.

455

Den ubehagelige Del al Samtalen var altsaa over,

eg Natascha havde igjen beroliget sig, men for ikke i
Mandens Nærvær at tale om Ting, der kun var forstaaelige
for Broderen, og for at bringe en almindelig Konversation
igang, gav hun sig til at tale om Petersburgemyheder og
deriblandt om Fru Kameniski, hvis eneste Søn var falden
i Duel.

Ignati Nikiforowitech ytrede sin Misbilligelse over,
at ikke det at dræbe en Modstander i Tvekamp var
indbefattet under de almindelige kriminelle Forbrydelser.

Ved denne Bemærkning blev Nechljudow paany,
udfordret til en Imødegaaelse, og Striden brød ud igjen over
det samme Thema, der endnu ikke var uddebatteret, og
hvorom de to Modstandere ikke havde udtalt sig nok,
men vedvarende holdt paa sine Meninger for gjensidig
at dømme hinanden. Ignati Nikiforowitsch følte
instinkts-mæssigt, at Nechljudow dømte ham strengt og foragtede
hele hans Virksomhed, og han vilde gjerne faa ham til
at indse, hvor lidet retfærdig hans Dom var.
Nechljudow derimod — ganske bortseet fra den Ærgrelse,
som lian følte over, at Svogeren blandede sig ind i hans
private Affærer med Hensyn til Godserne, omendskønt
han i sit Hjerte maatte indrømme, at Svogeren, Søsteren
og Børnene som hans lovlige Arvinger ikke kunde
fra-kjendes en vis Berettigelse dertil — var yderst opbragt
over, at dette indskrænkede Menneske med en slig
Overlegenhed og Ro vedblev at erklære den Sag for billig
og lovlig, som Nechljudow i Øieblikket ikke alene følte
som en absolut Daarskab, men som den største Uret,
ja ligefrem som en Forbrydelse. Denne Mands dumme
Selvbevidsthed fik Nechljudows Galde ifcog, og han spurgte
derpaa Svogeren:

„Hvorledes skulde |da Retten bære sig ad ?"

„Den skulde dømme den ene af de to. DwäUanter tøi
Steaiarbeide som e» almindelig Morder."- ^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free