- Project Runeberg -  Opstandelse /
504

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504

Opstandelse. ^«sb^v-

nemlig, i en forekommende Tone, og saa samtidig Nech’?
ljudow venlig op i Øinene.

„Det er nok trangt, men vi h|ar dog Plads,"
bemærkede Taras med velklingende Stemme og smilte, idet
han tog Sækken, der veiede over 30 Kilo, og løftede
den med strak Arm som en Fjærbyldt for at sætte den
nærmere hen til Vinduet. „Vi har Plads nok — jeg
kan forresten ogsaa gjerne staa eller sidde nede mellem
Bænkene; det er en tryg Plads. Man pleier nu heller
ikke at strides synderligt om Pladsene."

Taras’ Ansigt straalede af Hjertensgodhed. Han yt?
rede derpaa, at naar han var aldeles nøgtern, saa kunde
han ikke sige noget, men saasnart han havde smagt
lidt stærkt, saa kom Ordene som af sig selv, og han
tænkte meget klarere. Og i Virkeligheden var han ogsaa
i ædru Tilstand paafaldende taus; men naar han fik
„lidt paa" — hvilket indtraf meget sjeldent eller ved
særskilte Anledninger —, saa var han ligefrem
snakkesalig — dog ikke paa nogen ubehagelig Maade. Han
talte baade meget og forstandigt — ligefrem og paalideligt
med en Understrøm af Hjertelighed, som ogsaa fandt
sit Udtryk i hans milde blaa Øine og i det glade Smil,
jier spillede om hans Mund.

I en saadan Stemning var han nu idag.
Nechlju-dows Komme havde lagt lidt Baand paa ham for et
Øieblik, men efterat han havde stillet sin Sæk tilrette,
indtog han Igjen sin forrige Stilling med de arbeidsstærke
Hænder støttet paa Knærne og gik videre i sit Prat, idet
han saa Gartneren venligt ind i Ansigtet. Han med?
delte sin nye Bekjendt Historien om sin Kone i alle
dens Enkeltheder — hvorfor hun bley sendt afsted, og
fevprfor han fulgtel med til Sibirien.

Nechljudow havde aldrig hørt Beretningen saa
indgaaende Og førte paa, mjed den største Interesse. Han
tø til V0< M Punkt,! da Forgiftnings,forsøget hjavd$

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free