Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
Opstå adelse.
tjente til at lette hende hendes; tunge Stilling lidt; nu
derimod var der intet i Veien for deres. Samliv; men
Nechljudow var nu ikke forberedt derpaa. Og saa hendeø
Forhold til Simonson? Hvad mente hun vei med sin
Tale igaar? Og om liun saa bestemte sig til at indgaa.
Forbindelse med Simonson — var saa det til det Onde
eller til det Gode? Han kunde aldeles ingen Klarhed
finde i dette og hørte derfor op med. at tænke paa det.
„Alt vil vei før eller senere klare sig af sig selv," tænkte
han; „nu maa jeg se til at træffe hende saa snart som
muligt for at meddele hende den glædelige Nyhed og
udvirke hendes Løsladelse." Han gik ud fra, at den
Afskrift, han havde i Haanden, maatte være tilstrækkelig
dertil. Han forlod Postkontoret og; bad Vognmanden kjøre
sig til Fængslet. ’ j
Uagtet han ikke havde erholdt Generalens’ Tilladelse
til at aflægge Fangerne noget Besøg, besluttede han dog,
da han af Erfaring vidste, at det ofte gik an at slippe
ind uden ringeste Anstrengelser gjennem de underordnede
Funktionærer, at faa Adgang til Masiowa for at meddele
hende Budskabet og samtidig maaske ogsaa befri hende;
paa samme Tid vilde han ogsaa forhøre sig om Krilzows
Befindende og underrette Marja PavloAvna om, hvad
Generalen havde sagt.
Fængselsbestyreren var en meget stor, tyk og alvorlig
Mand med baade Snur- og Kindbarter, der rak ham
nedover Mundvigerne. Han modtog Nechljudow med
høi-tidelig Strenghed og erklærede meget bestemt, at han
uden Chefens Tilladelse aldeles ikke kunde tilstede nogen
fremmede Personer Adgang til Fængslet. Paa
Nechlju-dows Bemærkning om, at man dog i Hovedstaden havde
sluppet ham ind, svarede Opsynsmanden;
„Det er meget muligt; men jeg kan ikke tillade det.*
Tonen, hvori han talte, sagde saa meget som saa;
mine Herrer fra Hovedstaden, tror vist, at I kan for-;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
