Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
formentlig helst behandles l’or rigsspi’Og og landskahsiuul, jyske og øbomål, mider
et; indtil det er sket, må den mindre fuldkomne betegningsmåde træde i stedet....
Her på egnen og formodentlig overalt findes så to stromningcr, de gamles
sprog og de unges; meget kendelige forskelle kunne nævnes.
gamle
:
unge
:
d > r, blør d — d, blød
iar, dar tor, dor
howr, fowr, rowr hør, før, rør tf. af høre, føre, røre
[tåwn, dragå’mi] [ton, drago’n]
hjomu hoqpn tf. af hugge
hqwn hjorn, hjorne.
Dertil kommer så, at mange af de gamles udtryk og vendinger vil gå med
dem i graven; de ældre kender endnu en smaddrlcat, den lille tranlampe med
siv-væge, en kridhus,. et lille messinggemme til penge, æn ^x^V^t’kwan til at male
krydderier i; men lad der gå en menneskealder til, og ethvert minde om dette og
mere vil være svundet.
Det jyske almuesmål falder i to store afdelinger, vestjysk og østjysk, når
man gor det bestemte kendeord til skillemærke: æ hus vestj., husst østjysk; grænsen
begynder tæt nord for Horsens, Serridslev er vestjysk. Søvind østjysk, og fort-
sætter sig omtrent langs Gudenå til Hjarbæk fjord, hvor Vorde er vestj., Løvel
østj. ; det ægte Vendelbomål, der også hører til de østj. sprogarter, begynder ved
Jetsmark sogn, nord for Øster Han herred, hvor en lavning med mosedrag skiller
(let fra Hanherredernes mål, der mulig er vestjysk [østjysk]. Alt hvad der ligger vest
og syd for den her angivne linie, regner jeg til vestjysk, men deri kan atter skelnes
mellem to grupper af sprogarter; den ene har kun fælleskon i navneordene, den
anden skiller imellem fælleskon og intetkon i det ubest. keo. ; det hedder en hest,
men et hus, bestemt derimod: æ hæst, æ hus. Nordgrænsen for tvekons sprog-
arterne går omtrent i Rejsby sogn, en god mil syd for Ribe, mod vest, syd for
Kongeåen, og holder sig vistnok tæt til Bæltet og Kattegat indtil Horsens, herom
mangler jeg dog pålidelige oplysninger. Blandt fælleskons sprogarterne kan atter
sondres storre grupper; målene syd for Skjern å har 6 i udlyd samt v o^ w I
forlyd; nordfor 6 > r, samt begge i^’erne, det hedder spottende om beboerne
nordfor åen, at de siger: 7yiar i æ far, grør i æ gryr o æn hwir stur ur o æ
inotyti. Således strækker målet sig omtrent til Limfjorden. Thyboernes og Morsing-
boernes sprog er atter vel afgrænsede arter med d og kun w i forlyden. For Thy
kommer så den ejendommelighed til, at „jeg" hedder æ ligesom i Sønder-Jylland
i stedet for a i hele Norre-Jylland ellers; grænsen for ag-målet mod nord er om-
trent Vesløs Vejle, i Østerild siges æ, i Vust a.
Dette kun som nogle hovedtræk .... Såvidt 1882.
Det er tilvisse med ejendommelige følelser, at jeg, idag d. 18 Juni 1893, ser
tilbage på det spand af tid, der er hengået, siden jeg, — det var vist engang i
efteråret 1876 efter min flytning til Darum, et par mil nord for Ribe, — begyndte
på dette arbejde. Professor K. J. Lyngby, en kammerat af mig fra Borchs kollegium,
vai’ pludselig død, og med hans død faldt hans arbejde med de jyske almuesmål;
lysere lider for mig personlig, med udsigt til bedre udkomme og mere fritid, var
i vente, og som en flyvegrille kom det op i mit sind at gore et forsøg på at
optage og fortsætte Lyngbys samlerarbejde , uden at jeg dog vovede mig ved at
gøre alvor af det. På en tilfældig jærnbanerejse traf jeg en gammel ven fra
studenterdagene, nuværende sognepræst H. Dahl, Kjeldby på Møen, til hvem jeg
omtalte disse løse ordbogstanker. Han gav i vor samtale det stød, som satte mig
i gang, det være nu til gavn og glæde for nordiske filologer eller ikke. Jeg ventede
dog nogen tid, thi arbejdet forekom mig så stort, så uoverkommeligt, og min ud-
dannelse til den gerning mangelfuld, men så tog jeg mig en dag for at skrive den
første ordseddel (^/i 77) og var, — det havde jeg følelsen af, — dermed fangen, og siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
