Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
Et sporsrnål melder sig straks om pålideligheden af de meddelte former.
Her er to hovedfordringer. Først, at den hørendes øre opfatter tilstrækkelig sikkert,
dernæst, at hvad der således opfattes, ikke er noget tilfældigt. Som vejledning for
brugere af bogen skal jeg tillade mig nogle bemærkninger. Såvidt jeg véd, har
astronomen ved hver iagttagelse, han gør, en rettelse at udføre på grund af en
vis, altid tilbagevendende, nogenlunde konstant personlig observationsfejl. Min fejl
kan jeg ganske vist ikke bestemme, dog tør jeg sige, at mit øre hører sikkrest de
mål, jeg har kendt som barn eller fra den tidlige ungdom, langt mindre sikkert
andre. Det stof, jeg selv anser for pålideligt, er først alt hvad der hidrører fra
Lyngbys Samlinger: Målprøverne fra Agerskov, Fjolde, Braderup i Kjær herred,
Vejrum sogn, (Hjerm h.), Thy, Mors, Vensyssel ; dertil kommer så Grdns Aggerbo-
mål, Kvolsgaards mål fra Lild sogn og J. Kjærs Vor herredsmål. Selv tror jeg
sikkert at kunne opfatte og gengive vestjyske og vestslesvigske målarter, og har
levet såmange år i Mellemslesvig, at jeg mener, at stoffet derfra også kan regnes
blandt det sikkreste, jeg har. Jeg kender, fra flere års nært samliv med forfatteren,
Hagerups store nqjagtighed og omhu med sine sprogprøver og ordlister fra Angel.
For Vendelbomålet er mit øre ikke sikkert, men stoffet har der været særlig rig-
holdigt, der har foruden Lyngbys håndskrifter været Gronborgs såvel trykte som
utrykte samlinger, mangfoldige og righoldige private meddelelser fra lærerne Gron,
Kvolsgaard og Jensen, hvortil endnu kommer, at jeg har haft en ung Vendelbo i
huset som lærer for mine born et helt år rundt. Jeg regner derfor også Vendelbo-
målet iblandt det pålideligste stof, jeg ejer. Listerne over udsagnordenes bojning
støtter sig til Lyngbys opskrifter, som på ethvert punkt er øgede, jeg har benyttet
enhver lejlighed, der tilbød sig, i mit hjem, på sniårejser, under ophold på høj-
skoler til at eksaminere personer fra de forskelligste egne for at få oversigt over
bojningsmåderne. Ifjor fik jeg ved stud. mag. M. Kristensens velvillie et nyt bidrag
fra Elsted sogn, Vester Lisbjerg h. Men det er atter her, hvad jeg meget beklager,
tilfældet, der har rådet, ønskeligere havde det været, om muligheden havde tilbudt
sig til planmæssig at gennemsøge de forskellige egne og således vinde fuldtud klare
oversigter over hovedgrupperne af jyske målarter. Nu, da jeg har frihed til at
gøre slige undersøgelser, er jeg ikke længer i stand til at tåle de med slige rejser
følgende strabadser. Sprogprøver, som ikke her er nævnte, anser jeg for at stå i
anden eller tredie klasse.
Det næste sporgsmål gælder meddelerens pålidelighed , om det hørte ord
ikke er rent individuelt, en personlig form, der ellers ikke er gængs. Om dette
forhold har jeg gjort ejendommelige iagttagelser. Jeg gik oprindelig ud fra, at
almuesmålene var som kultursproget fælleseje for en storre kreds af mennesker.
Det er dog næppe således tilfældet. Vi, som hører borgerstanden til, er groede op
i en familie, hvor det såkaldte dannede talesprog har været hjemmets mål, har
atter lært om ved stil og grammatik i skoledagene og måske endnu én gang
gennem læsning af litteraturen. Derfor er der forholdsvis både få og små forskelle
i udtale, ordvalg og lign.; er der sporsmål om et ord eller en form, er man
straks henvist til ordbog og grammatik, „deres ord er visdom", således siger man,
således skriver man. Med almuesmålet er sagen en anden. Det er intet kultur-
sprog, men kun hjemmets og samfærselens, og det angribes på alle kanter, især
i vore dage; indenfor samme snævre kreds findes særdeles store forskelle, mellem
de mere gammeldags familier og de mere fremskredne, mellem unge og gamle,
mænd og kvinder, born og forældre. En lille begivenhed kan oplyse dette. En
gårdmand i Darum, en stor sammenbygget landsby, kom en dag ind til mig og
brugte under vor samtale ordet „diesød" i betydningen vammel. Jeg greb ordet,
som var mig ukendt, og spurgte om betydningen. Nogle dage senere traf jeg
sammen med forskellige midaldrende mænd, til hvem jeg nævnede dette ord med
sporsmål, om de kendtes ved det. De forsikkrede enstemmig, at dette ord var
fuldstændig ukendt i byen og måtte hidrøre fra en hél anden egn. Atter besøgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
