Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII
i det hele kommet til at lide under, at lydforholdene for hele vort sprogs omfang
ikke var undersøgte og fremstillede af en fonetiker af profession.
Desværre har jeg adskillige synder at skrifte, iblandt dem også den, at jeg
ikke ved de første arks trykning var fuldtud klar over bogens plan. Uden adgang
til samtale med kyndige er det ikke let straks at finde den rette form for et
nyt arbejde, tilmed et arbejde, man ikke ligefrem kan anlægge efter et ældre for-
billede. Rietz’s svenske ordbog tilfredsstillede mig ikke, og Aasens indeholder vel
fuldtud såmeget en nydannet skriftform som gengivelse af et almuesmål, mens det
blev min opgave at meddele folkets mål, netop som det blev talt, og så tro mod
det virkelige udtryk, som jeg evnede. Det gjaldt for mig om at få stoffet lagt til-
rette så bekvemt som muligt for brugen. Jeg tog altså som ledeord former af rigs-
målet, eller efterdannede sådanne uden dog strengt at følge dialektformerne; jeg
har således beholdt frø (rana) som ledeord, skont vestj. former tyder på et to-
stavelses stamord frøde el. noget lign. Jeg gik nemlig ud fra, at kultursproget
vilde være det bekendte æmne, og at man igennem det kunde ønske at opsøge
jyske dialektformer. Men for at brugere, der gik ud fra jyske former, kunde finde
disse, er der anført til hvert ord blandt ledeordene de vigtigste jyske former med
henvisning til, hvor de findes. Sprogstoffet krævede også sin begrænsning. Nu for
tiden er få eller intet af landskabsmålene ublandede. Former af kultursproget er
trængte ind overalt og har dels afløst ældre udtryk, dels går de jævnsides med
dem og henhører nu til bondens sædvanlige daglige sprog. Som regel har jeg
taget alle ældre ord og ordformer med, som jeg kunde få spor på, f. eks. boj-
ningsformer som hjow, hjomn (se hugge), der nu kun bruges af enkelte gamle.
Af ord, der stammer fra kultursproget, er en dél medtagne, sådanne som jeg
skonnede at være i almindelig brug, uden at jeg dog gik yderlig. Med fremmed-
ordene gælder det samme, en hél del vil findes her, andre er oversprungne, ,thi
hvorfor skal man bruge sådanne udenlandske ord som suksomsive, når man har
sligt godt dansk navn for sagen som: pø om pø?" Hvor jeg har kunnet tyde de
underlige omdannelser, der fmdes af fremmedord, har jeg ikke skjult min visdom,
se f. eks. buse, jipjap, ongesæg, men mange er gådefulde; adskillige hemmelig-
heder måtte vel kunne være løste, om man kunde på stedet have eftergået spørs-
målene, dette har jeg dog kun i få tilfælde kunnet. I de enkelte, især storre,
artikler har jeg søgt at nå tre ting. Først at give ordet med dets dialektformer
og bojningsformer så rig en belysning som mulig, idet jeg som regel er begyndt
med vestjyske former, har fortsat med vendelbomål og østjyske og sluttet med
sønderjyske. Ved anførelsen af de enkelte betydninger har jeg hyppig benyttet
Aasens opstilling, hvorved en sammenligning med norske almuesmål lettes. Der-
næst har jeg valgt de anførte eksempler på ordets brug således, at de indeholdt
det rigest mulige udtryk for folkets tankegang, oplyst ved ordsprog, ordspil, vittig-
heder, talemåder, og dér ikke været særdeles nojeregnonde med udtrykket, om
det passer i dannet selskab, almuen taler nu engang anderledes end vi andre og
har andre forestillinger end vi, om hvad der er høfligt og sommeligt; at sætte en
sæk ,på roven", el. „kom ind og lad din rciv dryppe til bænken" kan siges overalt
uden anstød, naturalia non sunt turpia ude på landet. Endelig har jeg troet, at
det havde interesse i nutiden og kunde måske få mere herefter, at det kultur-
historiske stof, der naturlig grupperer sig om ledeordet, samledes for Danmarks
vedkommende fra folkeskik, leg, sagn, æventyr og vise, og forbindelsen eftervistes
først mod nord, og dernæst med sydgermanske, latinske, slaviske folkeslag, England
ikke at forglemme, således at hver af de storre artikler ved at udarbejdes vilde
kunne danne grundlaget til en kulturhistorisk skildring.
I nogen tid stod jeg usikker og tvivlsom overfor sporsmålet om henvisninger
til ordenes etymologi. For at klare og ordne både former og betydninger blev det
mig mere og mere nødvendigt under arbejdet at opsøge etymologierne, og jeg har da
ved artiklens slutning henvist til nordiske, nedertyske og hojtyske former, og hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
