Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XV
embedssyssel, har i strenge tider været en åndelig tilflugt og hvile, ikke at tale
om, hvad anden glæde det på mange måder har forskaffet mig.
Sidst, men ikke mindst, beder jeg sætteren modtage en venlig tak. Et arbejde
som dette må og skal i længden blive brydsomt, og forfatteren skonner på enhver,
der vil flytte en sten eller to af hans vej. Dette har sætteren gjort ved sit om-
hyggelige og dygtige arbejde, der i hoj grad har lettet den besværlige korrektur.
Herefter forklaring
el. Sago-Håfder
Agersk.
alm.
And. Barsel
And. Bear.
And. Fiskeri
And. Frieri
And. Gilde
Andersen, Fr. P. V.
Andree, Parali.
Andresen, Volksetym.
Arner. Folkl.
Amazulu
Archivio
Arnås. I. II.
Arne, Slagelse
Arwids.
Asbj. I.
— II.
- III.
Aubrey, Remains.
Bardar s.
over anvendte forkortelser og litteraturhenvisninger:
A. A. Afzelius, Swenska Folkets Sago-Håfder I -V; I. II.
2den Udg. Stockh. 1844; Ill-V. 1841-43.
Agerskov sogn, Sønderjylland.
almindelig.
Beskryuels øuer et faalæ villelæ Basel, dæ ha wot i Svin-
ning faa manne Oer sien aa sjelle Kørmes Dau, dæ et
æ glemt ino te Daus. Beskrøuen aa Maaten Skalle aa
Skalle Karen. Horsens 1835, [typograf I.P.Iversen].
Faaklaaring aa Beskryuels øuer di tou faalæ willelæ Be-
grauelser, dæ ha wot i Svinning aa i Thaanum, be-
skrøuen aa Mas Lasses aa Kresten Skalle, Randers,
Elmenhoff, originaludg.
Laust Skalles heldige Fiskeri.
Laust Skalles Frieri som Enkemand.
Faaklaaring aa Beskryuels øuer et faalæ villelæ Gild, be-
skrøuen aa Skalle Laust, Øuefiskemeister aa Staatsmosse-
kanter, 6de Opl. Viborg 1878, indeholder Fiskeriet og
Frieriet, jfr. Jylland. I. 209.
A. Andersen, Fra Planternes Verden, kulturhistorisk-bota-
niske Skizzer. Kbhvn. 1885.
R. Andree, Ethnographische Parallelen u. Vergleiche. I.
Stuttgart 1878. II. Leipzig 1889.
K. G. Andresen, Ueber deutsche Volksetymologie. 3. Opl.
Heilbronn 1878.
The Journal ofAmerican Folklore, edit. by Fr. Boas,T. Fr. Crane,
I. Owen Dorsey, W. V^. Newell. I-V. Boston 1888-92.
The Religions System of the Amazulu. Izinyanga Zokubula
;
or. Divination as existing among the Amazulu, in their
own words, with a translation into English & notes by ,
the Rev. Canon Gallaway M. D. Natal & London 1870.
se Pitré.
J. Arnason, Islenzkar I*j6(’is6gur ogÆfintyri I. II. Leipzig 1 862-64.
Arne, Nogle Fortælhnger, Sagn og Æventyr indsamlede i
Slagelse-Egnen. Slagelse 1862.
A. I. Arwidsson, Swenska Fornsånger, I. II. Stockholm
1834-37.
P. Ghr. Asbjørnsen og Jørgen Moe, Norske Folke-Eventyr,
4de Udg. Christiania 1867 (9de tusinde).
P. Chr. Asbjørnsen, Norske Folke-Eventyr, 2den Udg. Kbhvn,
1876.
P. Chr, Asbjørnsen, Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn,
3die Udg. Christiania 1870.
J. Aubrey, Remaines of Gentilisme and Judaisme 1686-87,
edit, by J, Britten. London 1881.
G. Vigfusson, Bån’iarsaga Snæfellsåss, Viglundarsaga , I*6rå-
arsaga, Draumavitranir, Volsajjåttr. Kbhvn. 1860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
