Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A.
a, bogstav. Rigsmålets lange a (a, g)
vev gennemgående i vestj. til å, såvel
-
Mn i andre jyske landskabsmål ; for-
holdet herved vil ses af ord som: age,
bage, dal, svare, tale; jfr. også: a hår,
jeg har, a vel et hå H, jeg vil ikke
have det; men: de vel a et ha! (vestj.).
Tilsyneladende undtagelser er Darom
(opr. vistnok Darrum af Darra-heimr,
se O. Nielsen Olddanske Personnavne) lo
cl bynavn, samt kvindenavnet Mar9n
(>. d.) o. fl. . jfr. også born flt., dor,
sUiiTc O. fl.; de ældre nævnede altid
bogstavet a: å, mn å, een stuw^r å,
een uh å, når de læste med deres
boi’n; æ kaldtes å e og folk forargede sig
over, te bon sku sæj æ (s. d.) i æ hoq,
(vestj.). Norrejysk å = sønderj. a i lange
stavelser; i de vestlige herreder går det
lange a over til å i alle tilfælde , i 20
N. Fardrup og Skoldborg [Skodborg]
håq, skråf, hån-, men beholdes i V.Ved-
sted, i Sem; i Rødding har man, idet-
mindste i nogle ord, en dunkel a lyd,
en mellemlyd mellem a og å, f. eks. i
hag, skrqf; det samme må være tilfældet
i 0. Lindet. — Vi vil nu vende os til
de østligere egne: i Alver [Aller] hedder
det håq, skråf, -fim’, hån, kål; af samme
beskaffenhed synes forholdet i Hjerndrupso
og Fjelstrup sogne; Hammelev og Skryd-
strup: hag, skrqf, han; også Øsby synes
at have a (han). Onsbæk (Vonsbæk) og
Rjerning går en mellemvej, foran g og f be-
holdes det lange a :
qq, skrqf; derimod låi,
flår {flåd Onsbæk), hån (Onsbæk) se Lyngby
Sønderj. Sproglære s. 25; i østj. sprog-
arter (Helium h.) bliver langt a til å
foran flydende bogstaver og tandlyd (oldn.
t. (\ s.), men beholdes foran læbelyd 40
l-"i’ill)er,t:: Jydsk Ordbog.
(oldn. p. jysk f. v.) og ganelyd (oldn. k.
jysk g) således : dål, dwål, hår, får, hån,
gån, flåd, glå, hrås, knas, kål, hån, åt
(ært), kåm (kam), hån (hånd), åsk, kast;
men qvkat, fiqf (flab), qq, sqq, Lyngby
håndskr. lydlære. — ho mé sd q, ma me
ås9 se he (Vens.), har man sagt a,. må
man også sige b, alm. ordspr. ; a. h. bæjs,
no ka- a mi læjs, tåw tepdr o æn kåk,
no hår a løst nåk (vestj. bornerim);
a. h. ah, slå æ skolmæstdr å æ flah ! e. h. eh,
slå æ den å æ flep! (vestslesv.).
a, sto. = jeg; a i hele N. Jylland,
nogle sogne syd for Limfjorden og Thy
undtagne; i Nordslesvig er grænsen mod
vest Østervedsted med blandet æ og a,
den følger dernæst omtr. Gjels å og
strækker sig i skrå retning mod sydost
omtrent til Gjennerbugt, æ i Lojt sogn;
a findes i Ribe, Gram, Nustrup, Skry-
strup, Jægerup, Magstrup, Starup, Gra-
rup, Øsby, Halk ; o? i S. Farup, Spandet,
Gabøl i Nustrup s., Beftoft, Vedsted og
syd for den nævnte grænse, jfr. Lyngby
Sønderj. Sprogl. 26.4. I Thy bruges æ\
i Harboøre syd for Limfjorden siger
enhver æ til sig selv; i de øvrige sogne
nærmest havet: Engberg, Ferring, Trans,
Fjaltring bruger de gamle slægter, som
har været bosat der i flere led, lige-’
ledes æ ; de, som stammer fra indvandrede
eller selv er indvandrede øst eller syd
fra, derimod a. I hele Thy siges æ, også
i de nordligste sogne: Østerild, Hund-
strup, Hjardemål, men såsnart sogne-
skellet overskrides og man kommer til
Hannæs, sognene Arup, Vesløs, Øsløs,
Tømmerby, Lild, siges a. På øerne
Læsø og Sams ligeledes a. Den sydlige
grænse for æ og rent dansk folkemål
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
