- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
26

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26 ands—angermus
(N. Sams) — andens han ; nek mæ æ huwd
som nåw<) ånørek (Malt); -rik, ordets
sidste del, er beslægtet med lat. rex,
konge, men er ved folkeetymologi f. e.
på Sams omdannet til: . ande-drækker,
den som befrugter anden, se drække.
ands, no. se jands.
andvord, no. ajwdr el. aJworsH i
(Vens.) behandling.
andvorde, uo. qjwdr (Vens.) be-
handle, håndtere; haj hløw gåt ajwdr9.
1. Ane, no. alm. kvindenavn ; An, An
Marij, An Japds (D.) Ane hos Jeppe;
„no ved a liiwal ett, om a sku gå te ...
Jep-An" o : Jeppes Ane, Laust Sk. fr. ; An
(Sams) ; — rø An (D.) kortspil for born,
4 kort hver, man trækker fra hinanden,
den som først har fire kort af en slags,
er ude; den sidste bliver rø An’, piger,
som hedde Ane, drilles med følgende
rim:
Anøk9n Stjaty
hun sot hin man få træj kot^r (kvarter)
lat (lærred),
hun køwt ham i§æn får dn piv tobak
(vestj.).
2. ane, uo. ån, ft. åii (Andst, Hell.h.)
;
an -d -d (Sundv.); an -H (Hjelmsl. h.)
= rgsm.; de ån mæ nåk, det anede mig.
anegor, bio. se andendagsgår.
anelse, no. qnals æn (Mols); åndls
æn (vestj., Agger) = rgsm.
anfald, no. anfol et (Agersk.); an-
fol et (Sundev.); anfal et (Hjelmsl. h.)
bruges gerne med det best. kendeo., hayi
har hai æ anf— tg gåri (Agersk.) krampe-
tilfælde, epilepsi = tefål (D.).
anfaldsskure , no. anfålsskur æn
-9r (Valsb.) tilfælde af krampeslag; jfr.
tilfælde.
ang, to. a’d æpr (Thy; Tolstr. s.)
a — efter en, er den, som hænger efter
en, idelig vil være hos en.
angbrystet, to. å^brøst^ (Thy) trang
for brystet.
1. ange, no. ay^ æn (Agersk.) ; dær ær
æn kgl ay i æ vær, en kold ange i
vejret, synes at betyde stromning; æn
slem ay, lugt; sj. han hær æn ay æt9r
svinsot, anlæg til.
2. ange, no. ay (Hjarnø v.Hors., Horn.
h., Mds. h.) trangbrystethed hos heste.
angel, uo. se ankle.
1. angel, no. anøl (Mds. h.) ; aydl æn
ayldr (HolmsL, Hmr., Horn. h.) — 1) et
stykke drivis, jfr. isangel, båre, skodse.
2) ayUr flt. (Lemvig), hårde jordklumper
på en plojet lermark. 3) gænge under en
vugge (Horn. h.), også uo. : å ayal åp,
om at sætte et stykke under de forslidte
gænger; jfr, andre.
2. angel, no. 1) aysl æn ai^Zsr (Agger)
en lille krog, hvormed man fanger kuller.
2) arpl æn (Gjern h.) ; ay9l æn (S. Hald
h., vestslesv.) den krog, hvormed lebladet
er fæstet til skaftet; den holdes fast med
en ring, holken. se lus-, svin-.
3. Angel, no. Aydl (vestslesv.) ; Åydl
(Ang.) — et landskab i Sønderj. mellem
Slien og Flensborg fjord; grænsen regnes
i vest til den store landevej mellem
Flensborg og Slesvig.
Angelbo, no. Aydho æn (Angel,
Flensb.) en beboer af Angel; i den syd-
lige del af Flensborg: Angelbogade.
angelkrog, no. ayHkråq (Agger) =
2. angel 1.
angenem, to. ang9næ’m (Sams) lige-
frem; dygtig, fingernem, om piger.
angergiven, to. ayergmi (Lild s.)
længselsfuld, hon ær møj a— æt9r hen^r
mudr.
angerløs, no. ay9rløs (vestj.); vær
a— får, uden bekymring for.
angermus, no. ay^rmus (Vens.,
Hmr. h., Andst h.); arplmus (Rgkb.,
Sønderj., Horn. h., Vens.) — 1) spids-
mus. 2) hlle sort mus med hvid plet
på brystet (Agersk.). — Til dette dyr
knytter sig megen overtro: har en a—
løbet over en Hggende hest el. ko, bliver
den lam i bagkroppen og kan ikke hel-
bredes, uden at musen fanges og trækkes
baglænds over dyret; der siges også, at
hvis et mske, der en gang har haft det
held at slå en slig mus ihjel blot ved
at give den et tærsk med bagfladen af
hånden, idet den er løbet forbi ham,
kommer til at stryge med den hånd
på kreaturet, bliver det rask, Kr. IV.
357. 113.; løber en a — over et lem,
enten hånd el. fod, bliver det vissent
Kr. IV. 360. 142. ; kan et mske med
et slag af den bare næve slå en a

ihjel, så bliver han synsk, kan se kalven
i koen, fosteret før det fødes (Vens.),
J. K. 178. 4.; i’åd for a— , om, det er
kommen over et kreatur: da tag et lys,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free