Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 begavet—bager
bagavet, bio. haqaw9 (Vens.); haq-
awdr (S. Salling) ; baqawdd (Himmerl.)
;
baqawt (Frisenb.) — forkert, avet, bær
sæ h — æ; se avet.
bagbede, no. båqber æn(Veir.); baq-
bidj een -9 (Silkeborg) — den bagerste op-
hqjning, som danner hælen under træ-
skoen, modsat frambed (s. d.).
bagben, no. bgqbijpn é -t flt. -bijm
best. -&yæw (Vens., Sams; Bjerre h., Sall., lo
Løgst.) ; baqbin et (Søvind) ; bdqbijpn æn
-j9n (D., Thy) = rgsm. ; di ær et læt å
tæj æ båqbipn åp o (D.), om fornemme
folk, lignelsen hentet fra smeden, der
løfter foden op på hesten for at lægge
sko under; han ståj o æ båqbipn (D.),
han gjorde sig opsætsig.
bagbinding, no. baqbinøri æn (Malt)
i udtr. han tæpr te æ b— o: til de sidste
kjærve, til sine sidste hjælpekilder.
bagbom, no. båqbom æn (D.) bom-
men på væverstolen, hvorom trende-
garnet oprulles; jfr. rovbom.
bagbud, no. baqbu el. -bo é (Vens.)
afbud, se atterbud.
bagbøste, no. baqbøst æn (Andst)
skinke af et svin; derimod baqfjærd^ å
æn hal.
bagdans, no. baqdans (Agersk.):
de ær it gåt, væn jæn æ komdn i b —^30
O: gået tilbage i formuesomstændigheder
;
se baglås.
bagdel, no, båqdijpl æn (D.) =
rgsm.
bagdor, no. båqdar æn (Hmr.);
baqdao æn (Søvind s.); baqdpr æn (Malt,
Andst) = i’gsm.
bage, uo.
I. båq (Vestjylland fra Ribe indtil Thy,
Mors medregnet, S. Salling, mod «
øst fra Astrup ved Haderslev,
Fredericia, Silkeborg, Frisenborg,
Hjelmslev, Galten h.; Haslund
syd for Randers til Nimtofte vest
for Grenå).
II. baq (Hanh. , Vensyssel, N. Salling,
Løgstør, Øland, Harridslev nord
for Randers, Kristrup syd for
Randers, Medelsom h., Hornum,
Års h. , Horsens, Bjerge h., 6o
Sams, nordlige del af Sønder-
jylland).
III. bak, måske badk (den mellemste del
af’Sønderjyll. til sproggrænsen).
Som eksempler på bojningen kan an-
føres :
båq -dr baqt baqt (D.).
-9r bajt bajt (Hmr.).
- -dr båq el. båqdd båq^n el. båq^d
(Rævs, Thy).
- -9r båqt båqt (Røgen s.).
- el. baq -d baqt baqt (Ås, Vor h.).
- -3 båqt båqt (Hads h.).
- -dr båqt ftå^if (Nimtofte s., S. Hald" h.).
baqd bgq båqt (Saksild s. f. Århus)
;
ft. bgq (Ulstr., Himmers., Linå v.
Silkeborg).
boq bbqff boqt sj. bgq, bgqt sj. boqdn (Sø-
vind s.).
baq -dr baqt baqt (Gimming v. Randers,
Støvring, Årdestrup, Horn. h.).
- -dr baqt baqt (Vens.).
- -dr bqqd baqd (Sams; Havbro, Års h.).
- -dr bajt bajt (Almind v. Viborg).
- -d baqt baqt (Tåning).
baqdr bgq baqdn (Agerskov).
bak baicd bakt bakt (Åbenrå).
- bakdr bgk bakdn (Bradr.).
- bækdr bodk bokdn (Ang., Sundeved,
vestpå til Fjolde). —
bage i ovn, om brød; almindeligt udtr.
i S. Jyll. : baqdn wost, en ost, som bages
for velsmagens skyld; båq æn iqdgræjn
i æ il (D.); ligge og bage sig i solen
(Vens.) ; fig. : han ær et baqt o bæj sijdr
(Hmr.), d. e. er enfoldig; do ka trbw, dær
æ baqt te dæj (Malt), du kan vente en
alvorlig irettesættelse; „du mener, du
bager, da har du kun havre i ovnen"
(Sundv.) d. e. du slår stort på; å, ve do
et ha nåwd fjét o båq di ywn i! (vestj.)
siges til den, som gor urimelige krav;
dæn, dær i byi lær båq, resiki’rdr o mest
æ kåq, (vestj.) ordspr. — jfr. bægster,
hægt.
bagefter, se bag.
bagefærdig, no. baqfard (N. Sams),
wær b —j være på hældning med brødet,
nærved at skulle bage.
bageløg, no. båqløw de (Røgen s.)
varmt vand, som bruges ved bagning.
bagende, no. æ baqdr æn (D.) —
rgsm.
bager , no. baqdr æn (Agersk.)
;
baqdr æn -dr (D.); baqd æn -rd (Vor h.,
Søvind s.); bakd æn -rd (Sundev.) =
rgsm. ; æn grandr baqdr gir gåt brø (D.)
;
når ovnen er varm, er det nødvendigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
