Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 besige—beskylde
ikke penge el. dygtighed nok til at be-
holde gården; han hdsod æ håj (Andst)
sad indbydelsen el. befalingen overhørig.
besige, uo. h9sæj (Vens., Mds. h.)
overtale; han hå lat sæ hesæj mæ H
Mds. h.); datteren hjalp til, og så lod
kjællingen sig besige Kr. V. 136; så
lader han sig også besige og rider
videre, smst. 151 ;
„haj IH se da ælerisn
hosæj^ me de haj skul ha ole de søl å
gul haj ku hær", Grb, 80. 84, han lod
sig da endelig snakke tilrette med, at —
.
, besinde sig, uo. h9sin sæj, -n^t tf.
(D.) = rgsm.
besjakket, to. hdsjakd (Sundv.):
å hlyw h — i d, blive overhængt af ar-
bejde uden at kunne blive færdig.
besk, to. hjæsk (Vens., Hmr., Malt,
Andst, Ribe, Sall., Løgst.); hej^sk (Sø-
vind s.); Mjdsk (Sams) — besk, om
enhver stærk, stram el. sur smag; om
øl, stærkt af humle, jfr. ram; jivnæ een
h — (Vens.), en bitter snaps; også æn
bjæskdr (Rkb.); „rijs å hjæsk ouxr ha
hun gu Uj åpå", Grb. 101. 6, ris og
beske ord havde hun *god tid på o : over-
flod af; æn hjæsk mær (Lisbj. Terp), arrig
kvinde; hjæsk væjd (smsts.) koldt vejr.
beskaffen, to. hdskafdn (D.) =
rgsm.
beskatte, uo. hsskat (D.) =^ rgsm.
besked, no. hsskæjm æw(D., Mors);
hdskæjm (Vejr., Thy); h9skmi, h^skisn i
(Vens.; Kold., Hindst h., Ang.); h9skedn
æn (Tønder, Sundv., Agersk.); hdsidn
(Fjolde) — 1) = rgsm., give, tage imod
besked; „hon wa gåt fånøiv9 mé déj h9-
skin å gor ijen", Grb. 36. 13.; gor guwd
hdskæjm (D.) være pålidelig at sende i
by; dær æ komdn hoj fræ hdskæpn (el.
h9skidn) te h^skit æ dø (S. Hald) siges,
når en bringer en forvirret besked med
sig. 2) en stævning for retten (Hadersl.).
beskedens,to. h9skedns{^ønåGV].); hd-
skæjpns (Vejr., Agger), -k- (Mors) ; hdskæpn
(Hindst); h9skims (Lild s.); bdskijpns
(Vens.) — 1) som tillægsord til dreng:
æn h — dræ^, en dreng, som er god til
at sige besked, rede, tale for sig. 2)
høflig i tale, som forstår at foje sine
ord vel, især som tak og opmærksomhed
(Lild s.).
beskedning, no. Kok ordspr. 156.
1774 = besked.
beskensøde, no. J. T. 341., en
plante, bittersød natskygge, solanum dul-
camara, L. (Viborg amt; Saxild); besk og
sød (Århus).
beskide, uo. hdskid (Rgkb.); hsskij
(Vens.) — tilsmudse; de ska do ene ha
å beskij hæn (Vens.) gore skiden; et
barn.b — sine klæder på et hjul; b
—
en bog (Mors); hun havde også guldsko
10 på og oversko til at gå med på vejen,
for at de andre ikke skulde beskides,
Kr. V. 54; ham kan det såmænd ikke
nytte at få herind og beskide hende,
Kr. VII. 134; han ær et var o haskid
sæ g (vestj.), udtryk for stor ringeagt.
beskidt, to. heskit (D. alm. ; Vens.)
skidden, smudsig, både i ligefrem og
;
overført betydning; han var så beskidt
I
og fæl, at han kunde slås op til en væg
20 og blive hængende, Kr. V. 237; hlyw
haskit we æn kmnminask (Mors) blive
venerisk, jfr. skidtesyge, lemme-, lodder-,
over-.
beskikke, uo. haskek tf. -at (D.):
de wå så haskekat, om menneskers skæbne
= rgsm.
beskjæftig, to. haskæfta (Sundev.):
do må il væ så h—, fremtrædende i
væsen, vigtig.
beskjænket, to. haskæi^kat (D.) =
beruset.
beskjære, uo. 1) i udtr. de æ mæ,
ham haskæar (Valsb.) tilkikket af skæb-
nen; va dær æ jæn haskæar må an gå
egømal (MellemsL). 2) skære noget af:
træer, klæder, alm.
beskjærme, uo. = rgsm.; „cøl ku
haskørm få tyw å røwardr" , Grb. 94. 99,
køllen kunde beskjærme mod tyve og
40 røvere.
beskjærmelse, no. i udtr. dær wår
an gus haskærmals i at (vestj.), se gud.
beskrive, uo. haskryw -ar -skrow
-skrowan (D.) = rgsm.
beskrivelse, no. haskrywals æn (D.)
=^ rgsm.
beskub, no. haskop (Andst, alm.):
de gor o hæst h —, løs på bedrageri;
jfr. bedste —
.
beskubbe, uo. &asÅ;o/" (Malt) ; haskop
(vestj.) — bedrage; han æ hlowan ha-
skofan.
beskylde, uo. baskyt -It tf. (D.) =
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
