Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 bjærgning—bj orn
(alin.) skifter med hjerdman. 1) et
væsen, der bor i bakker, „de hlyiv3
bjærdmqj tvbr, ham de bow9 i hjæ)’^"
,
Grb. 76. 6.; hans kone: æ h—s kutvan,
bor hos ham ; han kan ses af og til med
sin røde lue ve hyw mæja (Andst);
forbytter born, Kr. III, 51. Hans navn
forekommer i hornenes lege, der leges
b — på isen, ved skojteløb, en er b —
lokkemand, Jakob Låd, harrevold, elle-
kone.
bjærgning, no. hjæran^ri æn (Agger)
= rgsm. om frelse fra skib i havsnød.
bjærgsloge, no. hver aften drev de
ned i en dal, der kaldtes æ bjærgsloge,
Kr. III. 23, o: bjærgdalen.
bjærgsom, to. bjærgsom (D. alm.)
flittig til at bjærge ind, om msker: stræb-
og skal gribe de andre (V.Vedsted ved lo som, dog her og der med slet bibetyd-
Ribe); el. legen kaldes: o plok hyj9 o
æ bjcersmans haw, hornene går ind på
hans hoj og synger:
a j)lok9r græjs i æ bjærdmans haw,
æ b — ær ekd hjæm,
han ær åp i Lun å såw;
klafit, klafit, så flyw3r a hjæm! (Malt).
Lun er de gamles navn på Eskelund,
Brørup s.;
bjæramoAf bjæraman blin
æ do hcerin?
a ska før dæj ud mæ sæjstsn eq9pin,
fir ofå’r, o fir oba’q, o fir o hwær
^n sij! (Holstebro);
el. bjcerdman, bjærdman brin,
æ do hcerin ? — så ska fansn før dæj
ud mæ fæmtdn gluøii tin,
o on stålståri o di nak! (vestj.)
el. bjæraman, bjærdman tuli lut,
vel do mæ nåwdr, så kom hærut!
(Agersk.)
;
legen er beskrevet i Bornenes Blad 1878
s. 303 „at plukke i bjærgmandsærter"
;
Sgr. I. 59. 220 at plukke i burremands
ærter; jfr. Kr. IV. 4. fortællingen om dren-
gene i Ølgod sogn; de rendte 12 gange
rundt om hojen og råbte tilsidst: „bjærg-
mand, bjærgmand bind! så skal du ud
ning, at det sker uærligt.
bjærgunge, no. bjærgmandens barn,
Kr. III. 51.
bjærgthe, no. bjærHe de (Lb.) en
plante, smalbladet timian, thymus ser-
pyllum L.
bjært, to. se bjart.
bjæsk, to. se besk.
bjæst, no. bjwM (Valsb,, vestslesv.j;
20 bijest (Andst h.) — råmælk , det første
mål mælk efter at kalven er født; jfr.
htsk. biest el. biestmilch, eng. biestings
el. beestings.
bjævre, uo. nok kun i udtr. o bjævdr o’
(vestj.) lade munden løbe uden ophør,
jfr. pjævre.
bjøl, se bjæl.
bjorn, no. bjorn æn (D.); bjorn æn
(Braderup); bjørn æn bjørn (Agger);
30 bjon i best. bjoni flt. bjon -an (Vens.)
;
bjorn i flt. bjqrn (S. Sams), bjen i (N.
Sams); bjår æn (Mors); bjån æn de gi.,
bjon de unge (Løgst.) ; bjon æn -n (Støvr.)
— 1) dyret, ceti ka trin æn bjon sålæti
o æ hal. te »n brom9r (vestslesv.) ; stærk
som en bj —, han æ reqtd æn bj— (D.)
om storrelse og styrke; „hon fåtæld
maj, de no wa dej bjøn fæle", Grb.
med 12 egepind!" så kom en lille sort | 79.71.; „sikind tyk bjon æ ik de!" And
hund ud af hdjen; jfr. 7, se J. Kamp 4n Barsel, om et barn; den fortryllede prins
s. 16. 9.; Jeppes have Gr. G. d. M. III.
184. 7.; legen findes i Måhren, se Mann-
hardt Zeitschr. f. d. Myth. IV. 366;
Jeppe. — Hiva vel du JiÉst ha, æntsn
en bum, ful ow bjérdmæn hehr en laqpn
ful ow smo bøn? (Søvind s.), mørk tale:
bjærgmænd – brød, små born = lus.
— idaw flywdr æ bjærdman hans hons,
vi for unt ver (vestj.) bjærgmandens
i æventyret hedder Hvidebjorn, Gr. G. d,
M. II. 40 ; Bjorndrup (Mors) kaldes : Bjå-
rop. 2) alm. om en rus, i tvældiq
bjon (Yens.); få en bj — ; trække med en
bj —,
„de wa Batsl dér ha fåt i bjøn å
trek me", Grb. 45. 46.; han skal have
strikken om ørene på bjornen, den er
tvær, han kan ellers ikke trække den, siges
alm. om fulde folk ; tim. : de æ nåk a dæ’å
hons o: mågerne, der flyve ind i landet so sZaw? æ bjåns het wår aw (Rkb^), noget
mod uvejr, J. K. 214. 204. 2) æ bjærd-
man dryicdr mæ hans gæddr (Brande s.)
om luftens flimrende bevægelse varme
dage over eng og hede, jfr. Kr. VI. 273. 194,
intetsigende vrovl, bjornen har ingen
hætte; de æ lisåmøj som æn blåbær i
æn bjånrøw (Rkb), det forslår intet. 3)
naglen, som fastholder hamlen til vogn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>