- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
133

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brændevinshat—brød 133
videre bryder sig om handelen" (Vens.),
J. Saml. II. 92; jfr. prangermåned.
brændevinshat, no. hrænvmshat
een -t (D.) låget på kedelen, hvori mæsken
koger ; den filtpose, hvorigennem brænde-
vinen klares.
brændevinsknyst , no. hrcenvins-
kn)jst (li (D.) brændevinshoste.
brændevinskommissær, no. bræn-
vinskomlsq’r æn (vcslj.) en person, der
er rød og oppustet i ansigtet af brænde-
vinsdrik.
brændevinslykke, no. heksen tog
,br— ", o: held til i smug at brænde
brændevin, fra dem, Gr. G. d. M. III. 158.
brændevinsmand , no. hrænvins-
man æn (Andst) en person, der drikker
mere end til måde; også uden denne
betydn. spøgende i tiltale: no I hærdr o
h — mæn! nu, I herrer og br —
.
brændevinspande , no. hrænmns-
jjan æn (D., vestj.) et af stykkerne, der
i gamle dage brugtes ved brændevins-
brænding.
brændevinssnak, no. brænvinssnak
de (D., vestj.) = b— sluddr, berusede
folks dumme, meningsløse tale ;
jfr. bavl.
brændevinssnude , no. brænvins-
snud æn (vestj.) skældsord til en druk-
kenbolt.
brændevinstoj , no. bræw^nstéw e
-tøW’) (Vens.) = brændevinsværk.
brændevinsværk , no. bræwsns-
tværk e (Vens.) alt brændevinstojet, som
hører til brændingen.
brænding, no. brin^ti æn (Fanø);
bræn^ri æn (Ning h.) == brændsel ;
jfr. af-.
brændsel, no. brænsdl de (Agersk.;
Havbro s.. Års h., Agger); brinsdl (D.,
Ang.); bræjsdl é hest. -s^U (Vens.) — 1)
= rgsm. 2) halsbrynde. Mb. (Hadersl.).
brændsellade, no. bræns9llqi æn
-lajd (Sundv.) et særskilt hus el. rum til
brændsel.
brændselstnge, no. brinsalstuq æn
-dr (N. Slesv.) en tørve- el. brændestak.
-brændt, se bunke-, halv-, hel-,
mellem-, op-.
bræt, no. bræt el. bræt æn -dr (Agg.)
;
bret æn -9r (D.); e brH hest. -d flt. -3r
(Vens.) ; bret é-&r (Løgst., S. Sams) ; bræt et
brædt (Ågevsk.) — l)=rgsm. ;
jfr. bræde,
dælle, fjæl, spang, stok, 2) tavle at
skrive el, regne på, se regne-, jfr, dam-.
hakke-, lyse-, muld-, pudse-, sakse-,
skjære-,
bræv, no, se brev,
1. brød, no, brø æn = flt. (D,, Ager-
skov), flt, -3r (vestj., Mors, Thy, Agger); brø
best. brø9 flt. kaq^r (Havbro, Års); brø
et -9r (Støvr. h. ; Voy); bréj. et (Hindst.,
Heil, h.); brø9 el. bn/f (Mors); brø9 et
(Løgstør, Øland) ; bnjj, brø, brøj et = flt.
io(Brader.); brø el. brøf e = flt. (Vens.);
bryp å best. bryj<) flt. bryjp best. -rdn
(S. Sams); bre best. brp [flt. bre best.
-9r9n’\ (N. Sams) ; bro et = flt. (Sundv.)
;
bry9 et bryd (Fjolde) — 1) brød-massen,
hvoraf de enkelte brød dannes; de brø,
gåt brø (vestj.); æn skytv brø (Vejr.,
Mors) en rundtenom; fo dn bid brø o
9n dram! (D.); let te brøjd (Vens.), o:
sul, kød; æn brømælmad (D.) et stykke
20 rugbrøds smorrebrød ; æn støk mælmas
brø (Mors) ; hæhr ræjn brø i si puw9s
som skiddn gul i si påri (vestj.); no
korner vi apr æ brø, æ hun tbtp (D.),
o: nu finder vi hemmeligheden; et æ
var (værre) en æn tyk støk brø (vestj.)
et ordspil: man må hellere have et tykt
stykke smorrebrød end intet; tyk bryp
bandr int (Sams.) o: smorrebrød; å nojt
stekd bryj9 (S. Sams) et nyt stykke brød
;
30 brø te brænvin æ bæjar en Mk te øl
(vestj.) spøgende; brødet smager lige så
godt her som i Rom,^ Kr. VI. 332. U\ ;
de ær eym såq å skir æn stuw9r støk
brø å æn nådn man si kåq (Mors); gu
gi wås idå wå dawh brø, mæn hælst
ivel wi hå 9r sejp (smst.) sigtet, o: vi
vil helst have det bedste; hå do ræn
brø i di puw9s ? (Agger) = rgsm. ; æ riq
man æ konvan i æ brø (D., vestslesv.) o:
40muggenhed, skimmel, vistnok fordi kun
den formuende har råd til at gæmme
brød, til de mugner. 2) enkelte brød,
der slås op af dejg-væler, d. e. store
dejg-ruller (D., vestj.) af usigtet rugmel;
i den betydn. alm. i Sønderjylland og
den sydl, del af N. Jylland; nordligere
bruges kager om de enkelte brød; do
ska et slo star brø åp en do ka bær te
æ åwn (vestj.); han slor star brø åp,
50 fn han ka båq (vestj.) ordspr.; han ivil
gqr slå star brø åp, åm han håd æn
skad å sæt 9m in mæ (Mors); når brø-
dene tages af ovnen, siges spøgende:
de æ reri brø, di æ il båq9d (Mds.) ordspil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free