Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bucefalus—budfoged 137
bucefalus, no. bissefalius, Gr.G.d.M.
I. 110, hesten i æventyrct fra Fanø
;
næj, hål let, hohsafalius! (Tåning) kan
siges irettesættende til småborn.
bud, no. hb é flt. ho (Vens,); hwo e
Grb. 29. 9. 51. 160. (Vens.); hi é Grb.
149. 41, de yngre (Vens.); bd d best. bop
(S. Sams); boj æn = flt. (Vejr.); biij æn
= flt. (Thy, Mors); båd æn (Hvejsel);
båj æn = flt. (D. ; Vrads h., Vor h., Tåning) ;
lo
boj best. bojH (Støvr., S. Hald); boj et
= flt. el. båj et bål (Agersk.); båj et
= flt. (Ang.); bå et = flt. (Fjolde) —
1) tilbud ved en handel, på en auktion;
han (ja et båj (Sundv.) ; vær jæn om æ
båj (Malt); i Agerskov skælnes mellem
boj: tilbud og båj: sendebud. 2) sende,
skikke bud; „di sene btvd te djæ noboor"
Grb. 29. 9; „haj Ibtv^r å tvær e selor
hu me ræn beskin" Grb. 149.41; gå bu,
fo bu mæ (Hanh.); sTcek bo (S. Sams);
sto jæn si buj tel (Thy); vel I så sto
mæ æ båj te (D.) således endte byde-
remsen, o: vil I indfinde eder efter ind-
bydelsen? modsat: o bdsed æ båj (D.)
sidde indbydelsen overhørig; æ båj geh
om igæn (D.), o: der blev givet kontra-
ordre; han ggr et få dæh føst båj (vestj.)
om en doven dreng; han æ sekdr nåk
får æn båj (D.) pålidelig nok at sende ;3o
hæls^n o sæj: æ båj æ bdskit! (Malt),
o: du bliver narret ved det bud, du går
med! siges til drenge, der sendes narre-
ærinder i byen, som svar på deres be-
gæring om en bråsaks el. lign. (se mes-
singståltråd) ; det indeholder endnu den
tvetydighed, at båj er både buddet og
den, som går med buddet; a hår marp
båpr mæ te stajs (Rkb.) ærender; jfr.
af-, bag-, hov-, lov-, til-.
budaks, no. budaks (Valsb.) trumf
es i trekort.
-buden, tf. se for-, selv-.
buddie, uo. Grundbetydningen synes
at være at gnide ud, gnide på, trykke,
klemme på : bud9 på (?) (S. Hald), ved
slagtning knuge skindet af med knyttede
næver = buj (Vejle); budi sig ind under
(Hads h.) o: bore, trænge sig ind; budi
(Ikast) om køerne: gnide, klø sig; buddie so
leret ud (Fjends h.) tvære, udbanke leret
til pottemagerarbejde ; har karret fået
form .... udbankes det indvendig med
forskellige stene, hvad der i Varde hedder
at det tånes, i Gammelstrup at det budjes,
Nyrop, dsk. Pottemageri, s. 1
3 ;
gnide på
buddipotten og frembringe en rumlende
lyd med den; se buje.
buddike, no. bodsk æn -»r (Fanø);
bod^k (Mors) ; boj^k æn -3r (Agersk., Lild
s.) ; bork æn -3r (Vens.) ; båjk æn (Hmr.,
Andst) — en lille rund drejet træ-æske
med låg, brugelig til sæbekop, til at føre
smor med i marken, se pande-, smor-.
budding, no. bordri æn (glds., D.);
bojiri (Søvind s.); potdri æn (Fanø);
barm (?) (Holstebro) = rgsm., på Fanø
indflydelse af eng. pudding? jfr. fr. boudin,
pølse; se kjød-, melbydel, sakkuk.
buddipotte, no. buddipåt æn -dr
(Horsens, Elbo h.) en rumlepotte; en
alm. lille lerpotte el. krukke overtrækkes
med et stykke blære, som i midten er
bundet fast om et rør el. en pennepose,
der altså står lodret ud fra blæren; når
man væder fingrene og gnider op og
ned ad røret, giver potten en ejendom-
melig brummende lyd, se Fb. Fra Heden
s. 76; kaldes guf<>påt i Harlev s. v. f,
Århus; jfr. rumlepotte.
buddis, no. æn lih tyk budi (Vor h.)
;
budis (Røgen s.) en lille tyk person; nok
også vestj. buii.
buddreng, no. se budfoged.
bude, uo.
båj -9r -dt -jH (D., Hmr. ; Ang., Agersk.)
;
boj -dr -9r -dr (Vejr.)
;
boj -9r -dd -9d (Mors, Thy, Lild s.,
Agger)
;
bdj -dr -9 -d (Vens.) —
tilsige, b— æn maik te å MM fap tora
(Vejr.); b— sin nabo om å gør æjt,
pliglkørsel (Agerskov); b — jej te how
(Vens.); å blyiv båjp (Løgst.) få bud om
at skulle; do ka ek b^stel ant eé båj
åm dæ! (Agger) siges spottende til den,
som behøver mange hjælpere; jfr. bud-
ning.
buder, no. båj^r æn (vestj.); boj^r i
(Vens.) — en, som tilsiger, budfoged; i
ældre tingprotokoller finder man jævnlig
disse ord^ da hver herregård med fæstere
havde sin båj9r, og navne som Per Bajer,
Maren Bajers træffes ofte, Skgr. I. 39, anm.
budfoged, no. båjfåwdd æn -dr (D.
;
Mors, Lild s.); bådfåwi æn (Tåning) —
fogeden, som „ budede " folket til hov,
han stod under sognefogeden og gik om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
