Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bælte 153
bæltet., der skal lægges bag om lænderne,
består af et 3 —4" bredt bånd, manken,
der dannes af gamle hårtjeller, som sys
til hinanden, omtr. som man binder halm-
kurve; J.Saml.VIII. 171. (Sallingsund), jfr.
mave-. 2) „put bælte", alm. selskabsleg
:
pot ce bæh (Malt); pot æ bælt om (D.);
en (A.) står midt i kredsen og gæmmer
„bæltet" i deres skød, som sidder rundt,
imens han siger: pot æ bælt, pot æ bælt, io
fåivå’r 3% wal! (D.) eX.fåwå’r dn så moj
fåU wal! (Malt), fåwå’r dn så bepb fål9
wal, el. t/sale gysdh fål9 wal (vestj.),
„verre verre vælte, lad ingen se, hvad du
har, godt forvar!" (Hadersl.); en person
(B.), som sidder noget fra, skal passe
på, hos hvem „bæltet", et stykke papir el.
anden lille genstand, bliver gæmt, han el.
hun kaldtes åhmor (D.), gjæk (Nordslesv.),
dommer (Stege på Møen); dåra, som 20
sidder på dårastan, dårestedet (Born-
holm), og nar så „bæltet" er gæmt, går
den, som står i kredsen, hen til B. og
siger: „min sommernar, min vintergjæk,
gjæt, hvem gaven fæk " (Vestslesv.) ; „ og sig
du mig, min kjære gjæk, sig mig, hvem
der bælten fæk, mæ sjæl liså snar som
»n nå9n (Herning s.); ækd mi gæk, ækd
mi dår, gæt Jiwæm bælten hår, mæsjæl
liså wal som dn nådn! (Malt); æst9 wæso
gæsto mæ gåøn , lisåwal mæsjæl som dn
nådn! (D.); git hwæm bæltet hår, liså
tval mæ sjæl som dn åøn ! (Støvr.) ; hwæm
ær dt, antdn mæ æhr mi næst nabo?
(Lindk. s.);
„æs mig gæk, æs mig gik [gæk],
sig mig, hvem der i bæltet fik [fæk]
enten mig selv eller en anden!"
(Haderslev)
;
el. æst æn gæk, hwæm bæltdn fæk,
antøn mæ sjæl hær æn nådn ! (vestj.)
:
til sammenligning hidsættes rimet fra
Borre på Møen:
dåre, dåre, atter vis, der løber en
gris op ad Kællby ris,
ta ham om rumpen, og kys ham i
gumpen,
og gjæt så, hvem bæltet har!
Sgr. III. 239;
gætter efter denne opfordring B. fejl, *o
får A. et gryn i sin pose, gætter han
rigtig, får han selv et gryn i posen, og
således fortsættes, indtil en af dem har
7 gryn; den, som mangler noget i tallet,
skal så dommes og halshugges, men da
først skriftes, og så spørger den ene af
de handlende, hvem det nu bliver, A.
eller B., den anden:
hwa hår do søndt o hiva hår do brøt,
hwa hår d6 gpr, do hår et fåtrøt?
denne svarer:
„a hår æt æn sæt surmjælk ufiøt!"
— hwa hår do §or mejdr? —
„vælt æn kan tejdr!^ (U^ere)
— hwa hår do gor war? —
„a hår pesdt i æn fad gar!"
— a. b. bak, di howd skal å atdr di nak!
el. hwa gor do igor?
— „da stol a æn for!"
hwa vel do idaw?
— „a vel ha mi howd hoqdn aw!" (vestj.)
el. hwa hå do sønøt å hwa hå do brat?
— „a hå vælt mi ålmøs oldbrøpåt!"
hwa hå do go midr?
— „a hå vælt æn tøn tidr!’^
hwa hå do go var?
— „a sprati ewdr H gar!"
Sgr. IV. 205. 49. (Skjold s.).
Imidlertid stables 2 —3 kasketter eller
lignende op på synderens hoved, og
dommeren slår da til stabelen, så den
ryger langt bort, og dermed er da dette
stykke ude. Også kan legen afsluttes
med, at synderen skal giftes, og så går
den over til den leg, der drejer sig om
skibet, der kom sejlende fra Holland
(Lindkn.); den ender også med gifter-
mål (vestsl.) Legen kaldes på Sams:
„at putte bimpen" \^put i betnp}; en
valgtes af hornene til putter, en til gæk,
de andre sad i en lang rad på et
gærde f. eks.; gækken gik tilside, mens
putteren tog en lille sten [^ bemp} i
hånden og gæmte den hos en af de
siddende born, idet han halvt syngende
sagde: „put i, put bimpen, hold fast, hvad
du har, at ingen skal tage din krone!"
el.: „put i, put bimpen, fåwar ham wal,
at ingen skal se, hvad du haver!" Putte-
ren spurgte så gækken: „hvem har den?";
gættede denne så rigtigt, blev putteren
et år, gættede han fejl, blev gjækken
selv et år, og således fortsattes legen til
en af dem blev 3 år, hvorpå den anden
og den af hornene, som sidst havde
bimpen, gik tilside og rådslog om, hvem
han skulde giftes med. Såsnart det var
afgjort, gik de tilbage til de andre horn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
