Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bSje—bølurt 159
1. boje, no. hoj æn (Fanø, Oxby) far-
bror el. morbror, mi Jæns hoj, mi hoj;
mi Hans h —, mi An mast (Oxby).
2. boje, no. styw i æ hdw9, vistn. flt.
(D.) stiv i leddene, som af svært arbejde
;
hy et (Ang.) bojning, krumning i en vej,
på en stang.
3. boje, uo.
hoj -dr -dd (Agger);
hoj -9 -9 -9 (Sundev.);
hy -dr hoj el. hoj hofn (Brader.), jfr.
Lyngby, Sj. Sproglære, s. 65 ; hø ft.
(Valsb.);
hy -dr hyj hy (Ang.);
hyw, tf. how9n (Sall.)
;
hqw -9r -9t -wet (D.); nf. høw (Vrads
h.); hcew (Andst);
hitw -9r -9 -9 (Vens.);
høw -9r -9d -9d (Himmerl.)
= rgsm.; tim. a ska how dæj ce nij9s
om i æ rok o gør æn leqdfisom å 9n
(D.) en udfordring (se lægnsom); æ træ
ska hy9s law de ær o^t (Ang.), jfr, bue,
bugt, bøgt, bøgle.
4. boje, no. hoj æn (Mors) = rgsm.,
til- afmærkning af tiskegarn; plt. boje,
eng. buoy.
bojelig, to. hdj9l9 (Agger) = rgsm.
bojestjært, no. héwstjat æn -t (Ikast)
hestebræmse = krogbi.
-bojet, to. se brå-, om-.
bojle, no. h6j9l æn (Sundv., Ang.)
sættes på leen for at samle sæden under
hugget, bruges sjældnere end , kroge"
jfr. 1. bøgle, plov-.
bojlestol, no. høwMipl æn (Lild s.)
hojlstol æn (Ang.) buestol, simpel age
stol med en træbojle til ryg og sider
jfr. 1. bøgle.
bojt, no. se bøgt.
bojtel, no. hdjt9l æn (Andst) i udtr.
:
han tråt mæ æn slem b — = en svær
rus ; tysk beutel, pung, forkortet af haar-
beutel.
bokalv, no. bokal æn -I (D.) ; hukal
æn -I (Andst) — 1) kælenavn til kalven;
til born kan siges: no ska do vær (juw9,
æjs9n kom9r æ bokal o tæj9r dæj (D.);
jfr. kipkalv, kippes. 2) æn bokal i æ nej9s
(Hmr.) en klump i næsen, også kaldet
brok, orm.
bøl, no. se bolle.
bøl, no. bøl æn (Mors) et brol, om
kreaturer.
bøle, uo.
bøl -9r -t -ølt (Thy), tf. hølt (Vens.,
Lild s.);
"
bøl -9r -t høhn (Mors);
bøl bøbr bøl bhl (Himmerl.) —
1) brole, om kreaturer; koyp9n står å
høhr (Lild s.). 2) græde, om bom (Mors)
;
a wél ejt ha dæn bøhn o di orpr (Lild s.).
bølekammer, no. bølkamdr cpw(Mors)
hullet, som uartige born trues med.
bølested, no. hølsté é hest. -sté9
(Vens.); bøl^stéj (Øland) — å jør b—
(Vens.), bølmsté (Rkb.), byhsth el. byhst
(Vind s.), brøllistej el. brållistéj (Mds. h.),
hrålstej (Agersk.), byliståri (Holmsl. kl.),
byUstådn (Bradr.), læh te bråls (Fjolde)
siges om løsgående køer og stude, når
de samles på marken, om et ådsel, et
ben, en kalv, broler og skraber i jorden;
de er da tit farlige for mennesker, se
Kr. IV. 117 anm.
bølge, no. bøl æn -9r (Andst, Mors
;
Vens. huk.), flt. bøh (Elbo, Sundv.); hyl
æn -9r (D., Bradr.); bøh æn -r (Støvr. h.);
hhh flt. hest. bøl9r9n (Søvind s.); bøl æn
bøpr (Lild s.); bøl æn høhr (Rkb.);
buh æn (Ang.) — 1) bølge på vand,
jfr. bæring, sø; „i de sgm sUfit hi stu
bøl låne åp åpå strajpn", Grb. 108. 14;
æ byUr slås i skåwtærmdr (D.), når de
brydes med skumtoppe, el. trækør æ
skåwtærm9r ud (Kolding), el. vis tæti
(vestj.), el. vænør de hmd ud å æ ywn
(vestj.). 2) en fold på klæder, ikke et
syet læg (vestj., Lild s., Mds.), jfr. Mb.
bøU.
bølk, no. hølk et (Angel) et brol;
æn kan it væ mpr fåmojd’h a æn stu
som et bølk.
bølke, uo. bølk -9 -9 -d (Sundv. sj.,
Bradr.); bolk (Fjolde) — brole, om ko
og tyr, jfr. brole, bøle ;
plt. bolken ; mnt.
bolken, se Sch. Liibb.
bølle, no. J. T. 257, en plante, vac-
cinium uliginosum L., se byllebær, bylli.
bølmested, no. se bømle, bølested.
bølpande, no. bølpan æn -9r (Rkb.)
=- bormand, se J. T. 119.
bølstre, uo. bølstor -str9r -str9t
<
(Lemvig) prygle kvæg på en bøddelagtig
måde; slå løs på.
bøltorn, no. se baltorn.
bølurt, no. høløwt (Thy) = bulme
(s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
