Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 bøsken—bøtle
bøsken, no. bøskan æn -dr (D.);
høtsk^n et -^r (Agersk.), æn sær b— = en
lojerlig fyr, et råt, uopdraget, arrigt men-
neske ; også om dyr : ssk9 nåwn bøtsksn^r
!
bøsning, no. bøsndri æn -dr (D.);
bøs^ri i -dr (Vens.); bøsdvi æn -dr (Thy);
bøjsndri (Agger) = rgsm.; æ bøsndtidr,
i hjulnavet (Rkb.) ; på rokken, hvor tenen
eh hjulet løber.
og hårde børst imellemstunder, Kr. V. 9 ;:
så købte han sig tre herregårde . . . ,
ja
det gjorde han ene af det børst, Kr. IV.
34, spøgende udtryk om erhvervelsen af
en uventet rigdom, jfr. lusing.
1. bøste, no. bøst æn -dr (D., Andst,
Malt) en forvoven, forsoren person, æn
b — te å drek å spel kart (Lindk.).
2. bøste, no. bøst et -dr (Agerskov,
1. bøsse, uo.
b— æn tijdn åp = at sætte en bøsning
i det udslidte hul.
2. bøsse, no. bøs æn -dr (D. ; huk.
Vens.): bøs æn -dr (Thy); bøjs æn -dr
(Agger) — 1) gevær til at skyde med;
jfr. gryn-; når en bøsse går ,fra æ skud"
el. „bliver bunden", skal man komme
brødkrummer i den, Kr. IV. 401. 584;
Er din bøsse forgjort, da lad den med
-dr -dt (Andst), åioSundev.); æn b— (vestj.); bøsst æn (S.
Sams); best æn (N. Sams) — skinke;
isl. beysti; jfr. bag-, flæske-, for-, svine-,
3. bøste, uo. bøst -dr -dt -dt (D., Andst,
Malt) ; bøs -dr -t bøst (Lild s.) — slå ; bøst
kluqdr (Mors), slå jordklumper istykker;
b — æ årm (D.) slå armene om livet med
raske slag for at få blodet i omløb;
a ska ha mi hiédr bøstH, så gledr fandn
sæj (Andst), thi så slår man sig selv;
løst krudt , se så til at få en levende 20 o bøst p (D.) sætte kraft for, om arbej-
hugorm og lad ham krybe i bøssen og
skyd ham i luften straks ud ; siden skyder
den vist, J. Saml. IV. 103. 150; go, ræn
mæ æ bøs (D.) o: bruge jagten; kaldes
i gåden: hækenfæken, Gr. GI. d. M. I.
237.38; å Mas spænned bøssen få hans
knæ, Sgr. HI. 147, har det her oprindelig
heddet buen? — 2) spøt i æ bøs (Malt)
punge ud; htsk. biichse betyder både
dende msker, også: no bøstdr dt gåt py
om regnen ; han æ blowdn bøst^t gåt aw,
har tabt i handel, spil el. fået prygl;
gåde om hanen : han stor o stijn å bøstdr
æ bijdn o flækdr æ huwdn å tuddr i
(vestj.) ; banke hørgarn, der er spundet
og kogt, blødt med en banketærskel
(Lild s.); isl. beysta; ordet opfattes sæd-
vanhg (ligesom 1 . bøste) som hørende til
gevær og gæmmested; jfr. hylde- kløter-, so børste (s. d.); jfr. Nyrop, V. Sk. 67.
løgle-, peber-, skringle-, spare-.
3. bøsse, uo. høs -dr -dt (Malt), b —
får nåwdt =- bøde for det; b — te æ
tiwtøn, b — får hans mon; jfr. htsk. bussen.
bøssehagl, no. bøshawl (D.) til at
skyde med.
bøssekrudt, no. bøskryj de (D.) =
rgsm.
bøssekugle, no. bøskul æn -kuJ^r
(D.) =- rgsm.
bøsselås , no.
rgsm.
bøssemager, no
== rgsm.
bøssepibe, no. bøspijb æn (Vens.);
bøjspib æn (Agger) = rgsm.; kunde i
en snæver vending bruges som en pibe,
når der brændtes brændevin, se Grb. 28. 4.
bøsseskjæft, no. bøsskæwt æn (Thy)
skæftet til en bøsse.
bøsseskud, no. bøjsskåd æn (Agger)
;
bøsskåd (D.) = rgsm.
bøst, no. bøst (Heil. h.) slag, det
er ligesom han kunde høre nogle dump
bøslps æn (D.) =
. bøsmåqdr æn (D.)
bøsteaften, no. se bøstegilde.
bøstegilde, no. bøstgil æn (Fanø)
= bøstehojtid, se Hojsk. Bl. 1884. nr. 101,
s. 372; = bøstgtdn, et gilde, som holdtes
før brylluppet, f. eks. tirsdag, når bryl-
luppet skulde stå torsdag; jfr. brudedyne,
bøstehojtid, no. bøsthotd (Løgumkl.)
jfr. brudeseng; 8 dage for brylluppet
bringes skinker til brudehuset, de bringes
40 af manden og der sendes da bud efter
konen, som kommer, og de trakteres
med kaffe m. m.
bøstekjæp, no. bøskæp æn -p (Mors) ;
bøstkæp (Thy); bøskép æn -p (Lild s.)
— banketærskel.
bøtsken, no. se bøsken.
bøtte, no. bøt æn -dr (D.; Sundv.);
j
bøt æn -dr (Vens.); bøt æn -d (Søvind)
I
= rgsm.; æ bøt å æ kan, overstykket
60 af kærnen til at tage af; tim.: stå bøt
(Mors) udråb, når man vil, at noget skal
stå, som ikke vil; æ bøt såm æ låq å
fapn tow æ pin (Mors) o: det ene er
søm det andet; lok di bøt (Andst) hold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>