- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
181

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dejnekar— den 181
hårdt og falder tæt; jfr. degnekone,
væle.
dejnekar, no. dæjnkår æn (Hmr. h.,
Llld s.) et kar til at lægge dejg i, bruges
endnu af småfolk; deynkar (1683) J. Saml.
IX. 240.
dejnekiste, no. dæjnkist æn (Thy)
=- dejgtrug.
dejnelæg, no. denlæq (Vens.) varmt
vand, hvori dejgen lægges ;
jfr. knædelæg
;
sidste del af smstn. er sagtens løg, isl.
laug?
dejnetrug, no. dæjntrow æn (vestj.)
;
dentrow el. dejntrbiv e hest. -wd flt. -w
(Vens.); dejntrdw (Lild s.); dæjHråw et
(Sundv.) — et trug, hvori dejgen æltes;
slo æn dæjntrow (vestj.) udtryk fra hø-
arbejdet: hugge således med leen, at den
kun rører bunden midt i skåret, der
altså bliver hult i midten som et dejg-
trug; gåde: var æ de, dær står i hunans
klow (s. d.) mæ staks arm å erp now?
(N. Slesv.), jfr. Fb. Fr. H. 9.
dejnevand, no. dæjnivan de (vestj.,
Røgen s.) vandet, hvormed dejgen lægges.
dejs, no. se dojs.
dejse, uo. dæjs -9r -jst (Andst h.,
vestj., Agger, Vens., Søvind) — 1) falde
overende, å dæjs å kål; haj dæjst baq-
øwBr (Vens.); dæjs om (Malt); han fæk
jæn te han dæjst (vestj.) et slag, så han
faldt; også: han dæjst åp inøn a tænt
03t (Andst) dukkede pludselig op; d—
nijpr (Elbo h.) ; gå slentrende (Hovlbj. h.).
2) flakke omkring (Vens.); så dejsede
de af det bedste de havde lært, Sgr.
VI. 134, drog afsted.
dejsmet, no. se digesmutte.
dejt, no. uo. se digt, digte.
dejter, no. se digetørv.
dekel, uo. se dakle.
dekke, udrbso. dek», dehs! (Vens.)
kald på gæssene; se dal, dal.
dekus, no. der var immer sådan
en dekus ved, Kr.VI. 243; betænkelighed;
på sæll. skal „gore d— ved noget" be-
tyde: anvende fif ved; misforstået frem-
medord, lat. decus, pynt?
1. del, to. dijpl (Løgst.); del, dejd
(Sall.) om madvarer, som mangler salt,
jfr. dvalle, hjejn.
2. del, no. del æn del (Agersk., Bradr.,
Sundv.); dij9l i dijsl (Vens.; hak. Mols,
S. Sams; vestj.; Fjolde, Angel); del æn
dejal (Søvind s.) — 1) = rgsm.; æn del
falk, æn stuws dij9l (vestj.). 2) noget
passeligt efter det, som behøves, et kar,
en skål, et redskab, gi mæ æn dijH o
tæj H i, æn dijH te o træk æ som ud
mæj (vestj., sønderj.). 3) han kær sæ
ey^n dM om el. ætar, han bryder sig ingen
ting om; væn æn ål dM vest, ho æn ii
heho å mest (Angel); han smesr ol del
io(Valsb.) kastede alting; han ku dræj æ
svært som erp del (Valsb.) han kunde
drage sværdet som ingenting; de ær æn
didl va æ ska it bestem (Angel) det er
en sag, jeg intet skal bestemme om; se
part; bag-, halv-, mesten-, neder-, ottende-,
sjette-.
dele, uo.
dijH djel dijd dijpl (D.);
dijH -d -t dij9lt (S. Sams);
20 dej9l dejsl djél djel (Søvind s.. Hads h.);
dij9l dijpldr djel djH (Støvr. h.);
dij9l djépr dijalt dijplt (Vens.);
dij9l -9r -t dij9lt (Agger)
= rgsm.; regnemåden: at dividere (Tå-
ning).
-dele, se alle-, små-.
deling, no. dij^Uri æn (vestj.); dejøUti
(Søvind s.) = rgsm. ;
„de ska nåk ene
wæ go ræjti te me diUrii å rebséijan"
,
soGrb. 172. 3.
delken, no. se dælken.
-dels, se en-, til-.
delsom, to. dijslsom (vestj.. Vens.);
dejelsom (Mds.) som er let at dele.
demant, no. demant æn (vestj.) en
diamant; han bliver var, at hesten er
beslået med diamanter indfattede i guld-
sko; skoene var i orden, og de glimrede
som lyn ; for de var af diamanter, Kr. VII.
40 130. 131; bruges af glarmesteren til at
skære glas.
demat, no. demat æn -9r (D.);
demet et dem^r (Brader.) et mål for enge,
omtr. = 6 skj. land, strækker sig fra
Varde sydpå; ordet er af frisisk oprin-
delse, betyder såmeget som der kan
høstes på en dag; plt. deimet, démt; se
Richthofen: dimeth; Grimm: demat.
demp, uo. se dæmpe.
den, no. se degn.
1. den, påpegende steo. dæn de di
dæm el. dæm, dæn man hans, dæn kun
hin9s, dæn ku si, di falk djæs, ejeform
(D., vestj.) ; dæm mæn, stipn, hus (Mors)
;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free