Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den der—deres 183
te æn prek^n (vestj.) o: en lille ting kan
også komme til nytte; gåde: lih man,
(jåt istan, stæjt i fjcet, hwor stor det i
bihålm? (Malt), opløsn.: det; Klus, Ny-
hus, Båw, kan du stave det med tre
bogstaver ? (vestslesv.) ligeså ;
jfr. Sgr. VI.
62. 580.
den der, påpegende steo. dæn dær
snak (Angel); de dært hok, dæn dæs, di j
dæs (Valsb.) ; hæ do de dæH (Egebæk). lo
den her, påpegende steo. dænhær
de hær, di hær (D.); de hæ man, de hær
æv^l, di hær æval (N. Sall.); så répd
adæn hær bet^ stomp (Lild s.) ;
„er d ene
Batdl, de hæ m^sk?" Grb. 43. 14; „så
lusk» di hæ to klørar dem liq u^n te
wejdn^ , Grb. 46. 65; dæna hær kål, di
hær kål, også: dænhærs^ns, di hærs^ns,
dæm hær (Verst) ; dæn jæs, di jæs (Vlb.)
;
æn hep krom, destån tm for tvor dbiMr
(Mors); hlyw hær destån æ lob^r nip t&
æ møl! (Agger).
dep, uo. no. se dyp, dyppe.
dependere, uo. depdndi’jar (D.) ; ham
depmde’r a et får, bojer jeg mig ikke
for; lat. : være afhængig af; han måt
dep9ndi’pr! (D.) blive den lille.
deppels, no. se dyppelse.
1. der, påpegende bio. dær dær (D.,
vestj.. Vens., Sønderj.); dip, dep (Verst,
Bj. h., Søvind s., Silkeb., Testrup, Røgen
s., Haslund, Støvr., Sporup, Gimming);
dip (N. Sams); dæ, dær (S. Sams) =
rgsm. ; djæ, som han slap (Silkeb.); han
west, a liqlåmst sku go dær (Lyngby,
Mols); som han no dær såt (Valsb.);
dær å dær (Angel) hist og her ; sporges
:
jeg har gemt nogle æbler, så kan svares:
dæn jær, de jæt huds (Ang.) ; dæn jær, 20 hoivB dej9 ? (Søvind s.) hvor der ?
itk. dejæs, tit. dijær (Bradr.) ; dæn jæ, itk.
de jæ, flt. di jæ (Sundv.).
den hin, påpegende steo. dæn hin
si æ stro’din (Ang.) hinsides strømmen.
dengang, bindeo. bio. = rgsm. dæn-
gåfi (Mors) ; dæjyåy (Vens.) ; degåfi (Ager-
skov) = rgsm.; „vi had snakked om ham
både degång å degång", Blich, Bindst.
dengangstid ,
bindeo. degoydnsti
(Silkeb.) dengang da.
dennemand, no. alm. i eder og
forsikringer; mulig omdannelse af djæve-
len ta’ mig; de æ dæU mæ lown (Lem-
vig); ,,dønn9mæ", XneVa. 43; de wed a,
dændman tæj dæ o smid dæ i æ wan,
et, de må do dæmman el. dændman^n et
(Fanø) ; de æ dær^man lown, a ska dæw-
mansdns kom apr dæj, også: dæmdn,
dænamans (D.); dærpms (Andst); dæmdn
2. der, henf. steo. dæ, dær (Vens.,
S. Jyll. alm.) = rgsm.; dedær æ gow
(Randers) det, som er gjort.
3. der, ubest. steo. dær, dæ (Vens.,
S. Jyll.) == rgsm.; dær wår æn gåri æn
man i æ muw9s (D.).
derad: „haj her fanan å go uw
dæré", Grb. 182. 23.
deraf: dæra’w (D.).
30 deran: han æ gråw il dæra’u (D.)
meget ilde stedt.
derefter: dæra’pr (D.).
deres, ejestedord, djé, djæ foian
konsonanter, djér, djær foran vokaler, for-
bundet med et navneo. ; djés, djæs ad-
skilt fra navneordet (D., vestj.); dær, itk.
dært, flt. dær forbundet; dæs, itk. dært,
flt. dæs adskilt (Brader.); djer el. djé
hak. huk., djét itk., flt. djes (Vens.); dps
(Gjording v. Vemb); den^n tamæ (Sall.) ; 40 el. did hus (Ålsø v. Grenå) = rgsm.; djæ
piq el. piqdr; piq^n el. piqar’dn æ djæs
(Røgen s.) ; æ stak edl i dæs (deres) dæn
hæst tårdlqi (Valsb.); kom åp o fodjæ
påt9r slatvdn ud (Randers) ;
jæn odje hæjst
(Støvr.); ordet bruges alm. for at daime
ejeform flert. : æ mæn djér hat (Mors)
mændenes hatte, de æ di ands djés
(smst.) det er de andres; de ær æ
piqdr djæ klæjpr; æ Daromdr djæs
50 (D.); æ dræti djæs; djæ hål , klæj>r;
djær arhdd, æUdr, ywlhåjl, drengenes
bold, klæder, arbejde, æbler, julebojle;
æ dræri djæ hwæddhrø, hwåUr, hjæm
(Agger).
dændn tåmæ (Ikast); dændn fg (Mors);
dæn fg el. dænøn tamæ (Rkb.); de ska
dæn vær i æn fart; a hår dan (tdn) et
tij (vestj.); se ed, dæken.
densamme, steo. dænsåm el. dæn-
sam (vestj.) = rgsm.; „desam nét" , Grb.
78. 61 ; désam maj, kuwdn; desam hån,
disam (Vens.) ; mæ ær 9 å dsam, J. M. 50,
mig er det også det samme; Uq mæde
sam (Lild s.).
denstund, bindeo. destån (Thy, Mors)
mens; „de stoens w^a a fri få trøk", Jyd.
I. 9. 1; „de stoens han wannet dem, kam
pigen nie ow lowtet", Jyd. I. 63. 1; tøw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
