Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 dies—dille
dies, sleo. se deres.
diest, uo. se dyste.
diesød, to. dljsød (D.) vammelsød.
diet, no. se dert.
dige, no. diq æn diqsr (D., vestj.
Thy, Bjerre h.) ; flt. diq^r (Andst) ; diqi -3r
(Mors) ; diqi best. -H flt. -a (Røgen, Søvind,
s.); diqi best. diqid flt. diqi>r (Mols);
diqi best. diqsd flt. diqdr (Heil. h.); diq9
itk. -r (S. Sams, Havbro) ; diqi æn diq^rdr
(Sall.) ; dijqd æn -r (Lild s.) ; dik æn dik^r
(Bradr. ; Sundev.); dej e best. -9 flt -ar
(Vens.) — 1) en opkastet vold af jord el.
sten, alm. ; lok diq el. loh æn diq dp el.
gor æn diq åp (D.) lukke hullet i et ned-
faldet dige ; i Jylland findes : Kongsnab dige
(Lysgård h.) ; Margretes dige (Norvang h.)
;
Ramme dige (Vandfuld h.), der mulig er
gamle voldsteder, Nationaltidenden 2805,
23 Febr. 1884, morgen, sp. 9; jfr. gjærde,
vold, gård; se hav-, jord-, kaj-, kirke-
gårds-, kålgårds-, pors-, skanse-, sten-,
tofte-. 2) en grøft, enkelte steder i
Østj. m. Århus og Randers (Mørke, Væet,
Kalø, Rønde); grøft og dige (Mols); jfr.
Gr. GI. d. M. II. 122. 118. 3) i D. findes
to former af ordet: diq, en jordvold til
hegn på marken, diq el. hawdiq flt. -qar,
et dige, der hegner mod havet; men det
sidste ord har dobbelt betydning, idet en
stor, bred grøft hedder æ væstar diq, og
der siges ligefrem : ud ve æ diq o : grøften,
jfr. plt. diek, dam og dige; jfr. grob,
grøft.
dige, uo. diq -3r -dt -H (D., Andst)
;
dej -dr -d -p (Vens.); dik -a deak dik9
el. deli^n (Sundv.) — 1) sætte dige; diq
in, lukke med dige; diq åp får, lukke
et hul i et dige: indiqi^t (Søvind s.), ind-
diget. 2) dige høet, rive det sammen,
så det ligger som et dige, der kan
strække sig 100 al. el. længere, hvorpå
det tømmes sammen (s. d.) til stakke (D.),
jfr. hale streng.
digefod, no. diqfuipad æn (S. Ho)
agerren.
digegrøft, no. diqgrgv æn -grov (D.)
grøft langs diget; diqsi, siden af diget;
diqæn, enden af d —, alm.
digehjorne, no. diqhoivn æn -dr (D.,
glds.) — rgsm.; se 1. ast, 1.
digekarl, no. diqkål æn -kål (D.)
en arbejder, som sætter dige.
diger, to. Mb., meget stor; Thyboen
vil sige, når han ser et ubekendt stort
dyr: „si, hwans for en diger bassi!"
digesmutte, no. diqsmut æn-9r (Thy)
;
diqismut (Mors) ; dejsmet æn (Vens.) ; diqa-
swatf disivat (Agersk.); diswot -dr (D.)
en lille fugl, hirundo riparia; se svitte.
digesrump, no. diq- el. diqsromp
æn (vestj., Vejr., Mors) et stykke nedfaldet
gammelt dige.
digesvale, no. siges at overvintre i
dyndet, Kr. IX. 8. 59.
digetorv, no. dejtora æn = flt.
(Vens., Mors); dejpr æn -9 (Thy); deftøra
(Lild) torv, hvoraf jorddiget bygges; han
æ som æn dejtors i æn sj)an wån (Mors),
klodset.
digetørvspade , no. dejpraspå æn
-9r (Thy) spade til at grave digetorv med.
digevolding, no. diqwåhri æn -ar
2o(Lindk.) et gammelt sammensunket dige.
digevælt, no. diqvætt æn -It (D.)
= digetørv.
digre, uo. Mb. „han blev ved at
digre mig hesten på", nøde, pånøde
(Onsild, Gjerlev h.).
1. digt, no. dæjt (D.) ; deqt (Søvind)
;
dec el. dæjc e (Vens.) = rgsm. ; et kon dejt
(Røgen), men ellers vistnok kun: logn, op-
spind, de hård dæjc å Ibtm (Vens.) ;
jfr. op-.
30 2. digt, bio. diqt el. deqt (Lild s.;
Sall., Agger) tæt, nær; di sepr så deqt
we hwærajdr såm di kan sej; min huws
leq9r deqt op te Jcærgorsdijqd (Lild s.);
deqt åp te æ hus (Mors); plt. dicht bi.
1. digte, uo. deqt -dr -då (Lild s., Agg.)
tætte, gore tæt; deqt æn bod, el. trug, kar
o. hgn. med værk el. klude, jfr. htsk. dichten.
2. digte, uo. dæjt -dr dæjt dæjt (D.,
Andst) ; deqt (Sams) ; dec el. dæjc -dr -d -d
40 (Vens.) ; dejt -dr dejt dejt (Søvind s.. Røgen)
= rgsm. : at skrive vers, men især lyve
;
han dæjtdr åp å æ jowr (vestj.) om dem,
som lyver på stående fod.
digtelse, no. decdls best. -t (Vens.)
opspind, logn.
dikkedarer, no. dek^da’rdr el. de-
kdnda’rdr el. dekdndaridr flt. (D.); gor
d— få jæn, overflødige buk, bevægelser,
jfr. knæfald, kompliment, likomsæs.
dikle, uo. dikdl -kbr -k4t (Sall.)
kildre, se dakle.
dild, no. se svine-.
dille, no. pige, kæreste; den gamle
Stoffer Rakker kom engang med to „diller"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
