- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
193

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-dom—(lonsk 193
-dom, afledningsendelse, se drenge-
domstid ; alder-, barn-, djævel-," lille-, mø-,
pige-, rig-, spå-, stakkels-, slemper-, stodder-,
syg-, så-, trold-, ung-, vis-; jfr. -dage.
domfælder, no. dommer; „no vill
han gjø knujje, ment hans domfellere",
’rkjær U. 4.

dom.inere, uo. æn gråw domini’p’9n
(vestj.): larm, råben, kommanderen; ,da
a kam hjem, domminihr a noh oerio
kwonn å bonn". To Nov. 10; larmede,
skældte ud.
domkirke, no. domkærk æn (D.)
== rgsm.; se Ribe-.
domling, no. domhrj æn (Mds., Lysg.
h.) en lille tyk dreng, jfr. plt. dumelinck
dverg, dume tommelfinger.
dommedag, no. domdaw (D., vestj.)
domdus arhdd el. wærk (Mors) svært
arbejde ; de ka wår te domødaw (Andst), 20
endeløst længe; dær sepr han ino o ska
wal sej te domdå (Hmr.) om den ned-
manede; di ka snak om domdaw te æn
korner (vestj.); „de gær i æn slirnari!’^
soi hun Mær^f om domdaw (N. Slesv.)
o : det bliver opsat, trækker ud ; så skal
I være bundne til dommedag, Kr. VII. 122.
dommer, no. dom^r é (Vens., Lild s.,
vestj.) en buldrende larm, fra havet;
også enhver anden stærk drønende lyd ; 30
de ga dn donør o æ lowt (D.); de ga
sånt æn dø domsr (Lild s., Agger) en
dump larm.
domre, uo. domdr -mror -H -H (D.),
ft. tf. -3 (Vens.) -^^ (Lild); hår domror
(Vejr.); dom^l -Ur -md -npl el. -mUt
-mist (Agersk.) — 1) slå hårdt med
larm på noget, dom^r åpå don (Vens.;
Agersk.). 2) gore stqj, især om heste
i stalden, når de stamper, sparker mod«
bæsningerne (vestj.). 3) om havets dybe,
drønende bulder for el, efter storm; æ
haw domrsr, de domr^r ve æ haw (D.);
de hår domrad hish daw, de tvår nåk
torm (Lild s.); „hjæramaj slow i lowi
så de domar i hakarn" , Gvh. 11. 25. 4)
go o dom^r (vestj.) gå og tosse omkring,
se dum.
don, uo. se dåne.
don, no. se dun.
donhammer, no. donham^r æn
(vestj.) en plante, typha, og dens aks;
også om eriophorum (Ang.); af andre
former kan anføres : donthammer (Ha-
Feilberg: Jydsk Ordbog.
derslev), dolhammer (Als), dunhammer-
fleg (Sundeved), se J. T. 251. 347; ind-
samledes i ældre tider og sattes op ved
lægterne under taget; når der støbtes
lys, blev donhammer-kolberne dyppede i
tælle, henlagt og brugt til at lyse op i ovnen
med, når brødene sattes ind, idet en
antændt donhammer blev fastgjort i det
første brød, der så blev skubbet længst
ind i ovnen; se dønnehat. Kalk.; jfr.
donvol.
1. donnek, no. don^k æn (Andst) en
tyk, klodset person; dum person (Malt);
også: de æ da æn don!>k, dæn spå!
(Lindkn.) det er da også et klodset, dår-
ligt redskab, den spade.
2. donnek, no. dorpk et (Brader.) =
et donakslaiv (Fjolde) ; et donnekhog (Ang.)
tordenskrald, nedslag i tordenvejr; jfr.
norden-.
donneke, uo. donpk -9r -H (Agersk.,
Mellemslesv., Bradr., Sundv., Ang.) tordne,
sjældnere brugt i Nordslesv., alm. i Mel-
lemslesv., jfr. tordne ; se dun.
donnemors, no. J. T. 251 = don-
hammer (Ålborg) ; donnemosekøller, om
akset, Sgr. V. 7 1 . ,525 ; se Kalk. donnehat,
derunder: dønnemars kølle.
donner, no. dorpr æn (Vens., vestj.)
1) en rus; også don^rt (Vens.); han
hår æn donor g, ggr mæ æn d— ; snakke-.
2) sæt æn d— g (vestj.) en ed; jfr. dundre
svire, Kr. Gadesproget.
donners, bio. donør (D.); donors
(Agger) i tim. : tål donis te jæn (Låsby,
Røgen, Løgstør), irettesætte, tale hårdt
til; „haj tal donis te dhn", Grb. 27.54;
tol dbnø te (Søvind s.).
donnis, no. æn sær donis (Thy)
en Iqjerlig fyr.
1. dons, no. se dans.
2. dons, udrbso., siger den, som slår,
når man leger tagfat (Linde v. Randers).
3. dons, no. Dagbjærg d —, Kr. III. 5,
en vældig hqj med mange troldfolk,
kaldes også dos, se doris, dojs, jfr. Blich.
III. 588 ; Aasen dos, skort, isl. des, høstak,
SV. dos.
donse, uo. dons -or -ot (vestj.) dunke,
prygle; også: røre i mad, stampe i grød.
donshammer, no. donshamor æn
(D.) den store hammer på over 1 lis-
punds vægt, som stenkløverne bruger.
donsk, no. se dornsk.
13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free